Aeldresagen
 
Hals

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Året 2025 er ved at rinde ud og vi vil fra bestyrelsen i Ældre Sagen Hals ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Vi takker jer for jeres store deltagelse i vore arrangementer og aktiviteter i året der er gået. Det er en stor fornøjelse at lave arrangementer, der er interesse og tilslutning til.

Vi er allerede nu i gang med at lave arrangementer til jer for 2026, som I midt i februar vil kunne se på hjemmesiden. Vi glæder os til at vise jer det og håber selvfølgelig på, at vi igen har ramt jeres interesse.

Og selvfølgelig gentager vi den ubetingede succes, som Maj - festen har været - nu for 5 år i træk. I vil fra den 15. januar kunne se, hvad vi har fundet på denne gang - som sædvanlig på Ældre Sagen Hals hjemmeside og på Hou Centerråds hjemmeside. Fra denne dato vil tilmelding også være mulig.

Husk Årsmødet den 12. marts. Alle medlemmer er velkommen, men har du lyst til at spise med er tilmelding nødvendig. Se hjemmesiden.




Venlig hilsen
Ældre Sagen Hals

Bladpakken november 2025

 
Bladpakken fra Ældre Sagen med bl.a. Det Sker har fået ny distributør, og i den forbindelse er der opstået leveringsproblemer. Pakken indeholder blandt meget andet medlemskortet gældende for 2026. Har I ikke modtaget pakken for november, opfordrer vi jer til at kontakte Ældre Sagens medlemsservice tlf. 33 96 86 86 eller aeldresagen@aeldresagen.dk.
Ældre Sagen beklager problemerne.


Facebook

 
Ældre Sagen Hals har 2 Facebook grupper - en med billede af indsejlingen, og en med Ældre Sagens logo og billede af kongeskibet.

Facebook gruppen med billede af indsejlingen nedlægges omkring 1. februar, hvorefter det kun er siden med Kongeskibet, der er gældende.

En stor bøn herfra er, om I vil hjælpe med at afmelde jer fra gruppen der nedlægges.
Afmelding gøres ved at trykke på "medlem".

SÆT KRYDS I KALENDEREN

Karlekammeret-kun for mænd

 
Ølsmagning. Vi afholder ølsmagning af 8 forskellige øl, hvor Kaj Eienfeldt Jensen vil guide os gennem smagningen. Kajs fortælling bygger på talrige besøg på bryggerier i ind- og udland. Kaj er stor øl-entusiast. Til smagningen serveres der lækkert ostebord.

Hvornår: 27.01.2026
 
Læs mere

Karlekammeret-kun for mænd

 
Hals Brandvæsen og Beredskab. Tidligere brandstationsleder Michael Skytt, Hals, vil fortælle om Hals Brandvæsen fra den tidlige opstart og om nogle af de store brande i Hals og omegn, krydret med anekdoter fra de 25 år som frivillig brandmand. Der vil også blive givet gode råd og brandsikring.

Hvornår: 24.02.2026
 
Læs mere

Koncert med Countrymusik

 
Cafe` Koncert med Countrymusik og Burger. Kom og få en musikoplevelse med vaskeægte western stemning, når countrymusikkens Grand Old Man, Ole Lindskov underholder os med svingende, traditionel countrymusik, krydret med humor og anekdoter. Han spiller velkendte sange.

Hvornår: 25.02.2026
 
Læs mere

Årsmøde

 
Årsmøde 2026. Årsmødet afholdes i henhold til vedtægterne. Årsmødet er kun for medlemmer. Efter generalforsamlingen er der spisning, som består af Skipperlabskovs, rugbrød og rødbeder ekskl. drikkevarer – dette kræver tilmelding.

Hvornår: 12.03.2026
 
Læs mere

Velværetur til Polen

 
Vil du være god ved dig selv og forkæles med velvære, afslapning, hygge og fællesskab, så tag med Ældre Sagen Hals på en hyggelig 5-dages bustur til Kolobrzeg i Polen. Sørens Rejser er tekniks arrangør. Turen arrangeres både i uge 12 og uge 13 i 2026.

Hvornår: 16.03.2026
 
Læs mere

Karlekammeret-kun for mænd

 
Nordværk, Troensevej 2, 9220 Aalborg Øst. Vi mødes ved hovedindgangen, to guider vil tage imod og vise os rundt. Efter rundvisningen besøger vi Trekantens cafe, der serveres 3 håndmadder/en genstand. Bemærk! Har du pacemaker, er gangbesværet, har højdeskræk eller klaustrofobi kan du ikke deltage.

Hvornår: 31.03.2026
 
Læs mere

Gå tur i skoven

 
Vi går en dejlig tur i skoven. Alle er velkommen.

Hvornår: 09.12.2025
 
Læs mere

Reparations- og værkstedscafe

 
Ældre Sagen Hals og Maritime oplevelser - Hals havn, holder åben værksted for alle. Mød op med noget, du gerne vil have repareret eller selv vil reparere. Trænger du til en kop kaffe eller vil være aktiv i cafeen. Måske har du nogle helt andre ideer, som kom og del det med os.

Hvornår: 10.12.2025
 
Læs mere

Slægtsforskning Vester Hassing

 
Vil du finde ud af, hvor du kommer fra? Vil du finde slægtninge, som er forsvundet? Vi holder slægtsforskning, hvor vi hjælper hinanden og deler gode ideer og tips. Du er velkommen, uanset om du er begynder eller øvet. Vi er ikke professionelle, men hjælper så godt vi kan. Medbring din egen bærbare PC.

Hvornår: 12.12.2025
 
Læs mere

IT-cafe Vester Hassing

 
Opfører din pc/IPad sig mærkeligt? Viser telefonen ikke det, du vil have den til? Har du problemer med MitID? Bruger du lang tid på at finde et bestemt billede? Eller mangler du hjælp til at organisere indhold? Besøg Ældre Sagens IT-cafe. Vi er ikke professionelle, men hjælper så godt vi kan.

Hvornår: 12.12.2025
 
Læs mere
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside