Aeldresagen
 
Hammel

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Snart kan vi opleve vinterens første store snefald. Men det er usikkert, hvor det rammer.
Til gengæld er det sikkert, at du kan høre Martin Bentsens gribende beretning om kampen fra rocker til præst. Det sker i InSide nædte torsdag, den 27. november kl. 14. Det bliver helt sikkert et spændende foredrag med stof til eftertanke. Sidste tilmelding er allerede på søndag, hvis du vil være sikker på kaffen. Ellers mødes vi bare i InSides store sal.
I torsdags var der i øvrigt fuldt hus i Farre Forsamlingshus, da vi afholdt Danmark Spiser Sammen - i skøn samarbejde med Røgen, Sporup og Søby menighedsråd. Det kan du læse mere om på vores hjemmeside.
Men i dag er der jo kommunal- og regionsvalg samt valg til ændrerådet. Måske var du med, da vi havde arrangeret en debataften i Hadsten torsdag, den 6. november. Rigtig mange havde fundet vej dertil, og spørgelysten var stor. Så vi er helt sikre på, at der bliver sat nogle velovervejede kryds i dag!


Venlig hilsen
Ældre Sagen Hammel

Se

Fællesspisninger

 
Vi vil lige gøre opmærksom på, at der stadig er et par fællesspisninger tilbage i år, nemlig onsdag, 17. december i Sports Cafeen i Hammel og torsdag, 18. december på Ulstrup Kro. Begge dage kl. 12-14.
Tilmelding senest fredag, 12. december.

Se alt om fællesspisningerne

Julens magi er lige om hjørnet

 
Kom og mærk energien, når Sallvation Gospelkor folder sig ud i InSides store sal tirsdag, 2. december kl. 19.
Glæd dig til en musikalsk oplevelse med korsang, når det er allerfedest – rytmisk, flerstemmigt og fyldt med glæde og power – kort sagt – Sallvation Gospelkor!
Køb billet nu og vær med, når gospel får salen til at swinge.
Det koster kun 100 kr. inkl. en forfriskning i pausen.
Kommer du uden tilmelding, er der måske ingen "drik" i pausen.

Meld dig til Gospelkoncerten

Tag med til revy i 2026

 
Vi har indgået en spændende aftale med Silkeborg Ny Teater, så du får en enestående mulighed for at opleve deres næste revyforestilling, "Fra spar til trumf"
Du får en samlet pakke med buskørsel, hvor Mortens Busser kører for os, med påstigning i Ulstrup, Thorsø og Hammel.
Det bliver en uforglemmelig aften med lækker spisning og revy i særklasse – alt sammen til en skarp pris.

Psst. Det bliver helt sikkert en supersjov og hamrende aktuel revy!!

Her kan du købe revy-pakken

SÆT KRYDS I KALENDEREN

Martin Bentsen -hudløs ærlig

 
Kom og hør en hudløs ærlig livshistorie om 43-årige Martin Bentsen, der i dag er præst i Herning Oasekirke. Han har haft en hård opvækst præget af omsorgssvigt, institution, stofmisbrug og kriminalitet.

Hvornår: 27.11.2025
 
Læs mere

Julens magi med gospeltoner

 
Glæd dig til Sallvation Gospelkors julekoncert 2025, hvor du kan opleve julens magi med gospeltoner. I pausen serveres en lille forfriskning.

Hvornår: 02.12.2025
 
Læs mere

Virksomhedsbesøg hos BioCirc Favrskov

 
Benyt dig af denne enestående chance for at se, hvordan biogas produceres og raffineres, og hvordan man håndterer drivhusgasser, når BioCirc Favrskov åbner dørene for et besøg på biogasanlægget.

Hvornår: 15.01.2026
 
Læs mere

Linedance - workshop

 
Linedance har længe været en populær danseform. Har du lyst til at danse, så kom og find ud af hvorfor Linedance er så populær. Måske fordi vi ved Linedance ikke træder hinanden over tæerne.

Hvornår: 19.02.2026
 
Læs mere

Revy - Fra spar til trumf

 
Vi har sikret billetter til Silkeborg Ny Teaters næste store revy. Pakken inkluderer bus, middag og forestilling – til en skarp pris. Revyen er 20. marts 2026, men billetten skal bestilles allerede nu, så du kan hoppe på bussen i Ulstrup, Thorsø eller Hammel.

Hvornår: 20.03.2026
 
Læs mere
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside