Juleferien nærmer sig og der bliver skruet ned for aktiviteterne, men lidt er der endnu. De glade Travere holder afslutning i Koldkærhytten i Hals med gåtur, æbleskiver, klejner og gløg. Juleturen med mad til Aalborg Zoo er udsolgt. Seniorbiffen har en spændende film på programment. It-cafen er gået på ferie.
Alle aktiviteter starten igen til januar. Her er der også lagt op til et spændende arrangement : Foredrag om Herregårdene i Østhimmerland, med finurlige historier. Det foregår på Herregården Gudumlund, hvor vi får kaffe i husets spisestue og pejsestue. Tilmelding på vores hjemmeside.
Fra bestyrelsen ønskes der en god jul og et godt nytår.
Venlig hilsen Ældre Sagen Sejlflod
|