Klip fra Odsherred Kommunes hjemmeside.
Odsherred Kommune er ved at indføre faste tværfaglige teams i kommunens hjemme- og sygepleje. Første skridt er workshops for medarbejderne. Relationer, tillid og nærhed er altafgørende. Og både medarbejdere og ledere brænder for, at borgerne i Odsherred skal opleve en endnu bedre pleje og omsorg i fremtiden. Det bliver helt tydeligt, når man lytter til de engagerede og medlevende snakke, der foregår lige nu rundt om på de workshops, der bliver afholdt i Odsherred Kommunes Hjemme- og Sygepleje. Baggrunden for møderne er, at Odsherred Kommune har indledt en historisk ændring af den måde, som kommunens Hjemme- og Sygepleje arbejder på. Fremover skal medarbejderne arbejde i små, faste tværfaglige teams, hvor borgerne får en fast kontaktperson og medarbejderne bliver tilknyttet de samme borgere – og i et vist omgang selv planlægger og tilrettelægger plejen for den enkelte borger.
Læs mere på Odsherred Kommunes hjemmeside.
|