Sorgcafe Sorgcafe er et nyt initiativ, som alle i Middelfart Provsti og Kommune inviteres med i. Det handler om sorg hver gang, men vinklen skifter. Der kommer 2-3 sorgcafeer hvert halvår. Stedet skifter også, da hver tredje afholdes udenfor Middelfart.
”Sorg og Ritualer” Middelfart den 5. december 2024 kl. 19-21. Ritualer kan være en stor hjælp, når højtider og mærkedage skal klares. Ofte er det den tomme stol der fylder mest, men ritualer kan dæmpe tomheden, så den ikke larmer så meget. Aftenens oplægsholder er Jens Becker Mogensen, sognepræst i Middelfart, som bl.a. vil fortælle om hvordan ritualer hjalp ham, dengang hans egen far døde. Aftenen afholdes i cafeen på Frivilligcenteret i Middelfart, Teglgårdsparken 17, Middelfart Tilmelding ikke nødvendig. Der vil blive budt på en kop kaffe og en småkage. Tag gerne familie, naboen eller en ven med. Sorgcafeerne arrangeres i samarbejde mellem Ældre Sagen, Selvhjælp Middelfart, Middelfart kommune og Middelfart Provsti.
Venlig hilsen Ældre Sagen Middelfart
|