Vil du ha' en bisidder med? Mange af os har vist prøvet at skulle til en samtale hos lægen, offentlige myndigheder eller andre steder, hvor vi bagefter er kommet i tanke om spørgsmål, vi ikke fik stillet. Eller måske fik et svar, vi ikke rigtig forstod eller kan huske. Ældre Sagen Værløse kan tilbyde dig en bisidder. En frivillig og neutral person, som kan hjælpe med at forberede dit møde, at være til stede under mødet og at gennemgå mødet med dig efterfølgende. En bisidder er de ekstra øjne og ører, der kan støtte dig, så du får stillet de spørgsmål, du vil have svar på. Og ikke mindst får svar, der er til at forstå. En bisidder har tavshedspligt og er gratis. Du skal blot ringe til bisiddernes koordinator Henning Rostung, Tlf. 2331 8780. E-mail rostung@outlook.dk
|