Aeldresagen
 
Amager2300

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
KV 2025: Invitation til debatmøde om den københavnske boligpolitik den 28. oktober 2025

Savner du også flere og gode seniorboliger i København?

Oplever du også, at seniorernes boligbehov er usynlig i den politiske debat op til kommunalvalg 2025?

KOM TIL BOLIGPOLITISK DEBATMØDE DEN 28. OKTOBER 2025

Vi bliver flere og flere seniorer. Flere og flere lever alene – og vi bliver ældre og ældre. Vi vil gerne blive i lokalområdet, hvor vi har vores “hjem” - men det kræver, at boligen er godt indrettet, kan rumme nødvendige hjælpemidler og at lokalområdet har gode seniorfaciliteter. DET ER DESVÆRRE LANGT FRA TILFÆLDET.

Og antallet af gode seniorboliger i byen følger slet ikke med. Udbuddet af gode almene seniorboliger er stagneret. Ombygning af den eksisterende boligmasse er dyrt og tager (for)lang tid. Priserne på ejerboliger og det private boligmarked er eksploderet. Plejehjemspladser har vi heller ikke for mange af.....

 
Som optakt til kommunalvalget 18. november inviterer Ældre Sagen København til politisk debatmøde, hvor vi sætter fokus på den københavnske “seniorboligpolitik” - eller manglen på samme

Vi har inviteret kandidater fra de politiske partier til en snak om, hvordan vi sikrer GODE ÆLDREBOLIGER I BYEN.

Vi indleder mødet med et lille oplæg fra Boligselskabernes Landsforening om byudvikling for seniorer.

 

Det vil glæde os, hvis DU har lyst til at deltage. Arrangementet er gratis og finder sted

Tirsdag den 28. oktober 2025 kl. 16.30-18.30 hos Ældre Sagen København i Valdemarsgade 8.

Du tilmelder dig her. Der er et begrænset antal pladser - først til mølle

En tryg og værdig hverdag med velfærdsteknologi

 
Søndag den 5. oktober holdt Københavns Kommune og Ældre Sagen i København et fælles arrangement i Valdemarsgade under temaet “En mere sikker, tryg og værdig hverdag”.

Her kunne deltagerne se og afprøve forskellige former for velfærdsteknologi – udstyr, der kan gøre hverdagen lettere og mere tryg, når helbredet begynder at drille.

 
Arrangementet var en del af det partnerskab, kommunen og Ældre Sagen har indgået for at udbrede kendskabet til de mange hjælpemidler, som kan støtte ældre i hverdagen. Der blev blandt andet fortalt om KVIK-Service på Hjælpemiddelcentret og de Læringslejligheder, hvor man kan afprøve udstyr i praksis i Sundhedshusene i bydelene.

De mange fremmødte tog godt imod tilbuddene, og på baggrund af succesen planlægges nye arrangementer.

Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside