Oktober 2023.
Kære medlemmer.
På grund af misforståelser mellem Uge-Bladet Skanderborg og Ældre Sagen Hørning, mangler der desværre omtale af vores Spis Sammen arrangement den 25. oktober på Perronen i det blad der udkommer i denne uge, men bare rolig - du/I kan stadig se og tilmelde jer arrangementet via vores hjemmeside fra den 4. oktober og indtil den 17. oktober.
Desuden får vi besøg af Gunhild Weisbjerg på mandag den 9. oktober i Sognegården.
Gunhild kommer med foredraget "Hurra jeg er gammel", det et nyt foredrag, som hun selv beskriver som: En gryderet med følgende ingredienser: - Anekdoter fra mit lange og gode liv, - dyrekøbte livsindsigter, - mine bud på det gode ældre liv, - kærlig ironisering samt humoristiske betragtninger over vores uundgåelige forfald.
Du/I kan tilmelde og betale hjemmefra via hjemmeside, eller betale med kontanter/Dankort ved indgangen (IKKE MobilePay).
Venlig hilsen Ældre Sagen Hørning
|