Efteråret er så småt sat ind og dermed er der gang i mange af vores aktiviteter. I øjeblikket er der ca. 600 deltagere, der benytter sig af de forskellige hold, både motion for hjernen, motion for kroppen og sprog. Herudover deltager rigtig mange I vores arrangementer udbudt at arrangementsgruppen og ikke mindst er der mange, der får hjælp med forskelligt, det være sig i it-cafeen om tirsdagen, af ”hjælpende hænder” efter nærmere aftale eller hjælp til mere personlige ting af vores socialhumanitære frivillige. Læs mere i vores blad eller på hjemmesiden.
HUSK TILMELDING TIL VALGBORGERMØDE FRA MANDAG D. 29. SEPTEMBER KL. 9 Hvis du vil deltage i Valgborgermødet tirsdag d. 28. oktober 2025, hvor du har chance for at møde de politiske partier, der stiller op til kommunalvalget 2025, er det vigtigt at du tilmelder dig på vores hjemmeside. Tilmeldingen starter mandag d. 29. september kl. 9:00. Da der er begrænsede antal pladser, er det nødvendigt med tilmelding via hjemmesiden.
|