Snart begynder vaccinationsprogrammet mod influenza og covid-19 igen.
Fra 1. oktober 2025 kan du gratis få vaccination mod covid-19 og influenza, hvis du er i Sundhedsstyrelsens målgruppe for vaccination: • Personer, der er fyldt 65 år • Personer, der lever med kroniske sygdomme • Personer med svær overvægt (BMI over 35) • Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som medfører, at influenza eller covid-19 udgør en alvorlig sundhedsrisiko, fx personer med svær psykisk lidelse, Downs syndrom eller svært misbrug • Gravide i 2. og 3. trimester • Husstandskontakter til personer med medfødt eller erhvervet immundefekt • Husstandskontakter til børn i øget risiko for influenza eller covid-19
Førtidspensionister bliver desuden tilbudt gratis vaccination mod influenza.
Hvor kan jeg blive vaccineret? Du kan blive vaccineret på regionale vaccinationssteder, som ligger mere end 50 steder rundt i landet, eller hos Danske Lægers Vaccinations Service. - se mere på vores hjemmeside.
Venlig hilsen Ældre Sagen Fjends-Karup
|