|
Kære alle medlemmer Nu synger sommeren efterhånden på sidste vers, og vi håber, I alle har haft en rigtig god sommer og har lyst til igen at komme til vores arrangementer, - vi er i Ældre Sagen sammen med alle vores meget engagerede og arbejdsomme frivillige klar til en ny spændende og travl sæson, og vi glæder os til at være sammen med jer Har du set vores efterårsprogram – ellers kan du hente det i GRAND Seniorhuset eller Magion biblioteket, hvor folderen ligger. Du kan også finde programmet på vores hjemmeside https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/grindsted. Bemærk - der er tilmelding til de fleste arrangementer. Det er der, fordi vi gerne vil sikre, at der er en plads, kaffe og kage til alle, så alle oplever, at de er velkomne.
Venlig hilsen Ældre Sagen Grindsted
|