|
Velkommen efter ferien og åbningsdagen i Ældre Sagen! Vi håber, I har haft en dejlig sommer. På åbningsdagen bød formand Kim Hansen velkommen til de mange fremmødte, og det var en stor glæde at se så mange nye ansigter, der tog imod indbydelsen til at høre om vores arbejde. Mange sikrede sig en plads på efterårets kurser og arrangementer, og snakken gik lystigt over kaffe og kage. Formanden rettede også en stor tak og uddelte blomster og gaver til vores trofaste frivillige for deres mangeårige, uvurderlige indsats. Nu er vi klar igen med masser af gode tilbud! For at alle tilbud kan benyttes, søger vi to nye aktivitetsledere, som du kan læse mere om længere nede. Vores cykelpiloter vil også utroligt gerne have flere frivillige kollegaer til at give vind i håret. Har du lyst til at gøre en mærkbar forskel i et stærkt fællesskab, så hører vi meget gerne fra dig, ring til Poul Hasager, 29 25 64 54. Vi glæder os til et skønt efterår sammen!
Venlig hilsen Ældre Sagen Silkeborg
|