|
Ældre Sagen i Haderslev Kommune arrangerer et informativt foredrag fredag 4. september kl. 14.00 i Sydjysk Sparekasse Arena, Vojens. Det vil handle om dig, dit liv og det, du gerne vil give videre.
Hvad betyder mest for dig, når du ser tilbage på dit liv? Hvad vil du gerne give videre til dine børn og børnebørn? Og hvad håber du, at andre vil huske dig for? Det er nogle af de spørgsmål, Marlene Torm Gertsen inviterer os til at tænke over i et varmt, livsbekræftende og tankevækkende foredrag. Der bruges videoklip og citater af kendte personer.
Det handler ikke om at være klar til døden – men om at blive mere bevidst om livet. Kom og bliv inspireret til at tænke over dit eget liv – og det aftryk, du gerne vil sætte på andre.
Pris 50 kr. + gebyr. inkl. kaffe/te og kage.
Billet købes på Billetten.dk eller Haderslev Bibliotek med søgeordet: ”Sydjysk” - gerne senest 1. september.
Venlig hilsen Ældre Sagen Vojens
|