Aeldresagen
 
Amager2300

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Kære medlem

Velkommen til sæson 2026/27. Vi glæder os til at se dig igen — til gymnastik, litteratur, kortspil, busture og alt det andet, vi mødes om.

Ældre Sagens bladpakke omdeles i denne uge. FK Distribution oplyser, at alle skal have modtaget den senest torsdag den 6. august kl. 21. Har du ikke modtaget din, opfordres du til at reklamere til FK på 43 43 99 00.

Kontoret i Holmbladsgade 73 åbner mandag den 10. august kl. 10. Derefter har vi åbent mandag til torsdag kl. 10–12. Der er lukket i juni, juli og december samt på alle søgnehelligdage. Kig endelig forbi, ring eller skriv.

I dette nyhedsbrev fortæller vi om vores nye sæsonkalender, om tre nye motionshold, om efterårets ture og om en frivilligopgave, der er blevet ledig.

Redaktør: Palle Skov, formand-amager2300@aeldresagen-post.dk, 30 62 75 27

Venlig hilsen
Ældre Sagen Amager2300

Ny sæsonkalender på hjemmesiden

 
Det glæder os at kunne præsentere en helt ny sæsonkalender, som sammen med programbladet DET SKER LOKALT fortæller om alle vores tilbud.

Vælg en ugedag eller en kategori, og se netop de tilbud, der passer dig. Ved hvert hold og hver tur står tid, sted, pris og kontaktperson, og du kan tilmelde dig direkte, så snart tilmeldingen åbner. Foretrækker du papir, kan du printe dit udvalg eller gemme det som PDF.

Se sæsonkalenderen her

Tre nye hold på motionsprogrammet

 
Københavns Kommune har netop afsluttet lokalefordelingen for de næste to år, og vi har fået præcis de lokaler, ugedage og tidspunkter, vi søgte. Det giver plads til tre nye hold — mens alle de kendte fortsætter:

Badminton, mandag kl. 10–12 i Sundbyøsterhallen, fra 14. september
Zumba, onsdag kl. 10–12 i Multihallen, fra 2. september
Yoga, torsdag kl. 10–12 i Multihallen, fra 3. september

Se sæsonens motionsprogram

Efterårets ture: Både kendinge og nyheder

 
Vi lægger ud allerede 17. august med en rundvisning på Rigsarkivet. Turen er så efterspurgt, at udvalget har reserveret en ekstra rundvisning — den bliver dog først 31. maj næste år.

16. september kører bussen til Ditlevsdal Bisonfarm på Nordfyn, hvor vi både ser dyrene og smager dem til frokost. Og 5. og 28. oktober går turen til Ullared.

Se sæsonens rejser og ture

Kunst, kvinder og en jernbane gennem Iran

 
To gange besøger vi Christiansborg: 29. september er det slottets kunst, der er i fokus, og 4. november handler det om Christiansborgs kvinder.

27. oktober fortæller Jacob Saxild om byggeriet af Den Transiranske Jernbane i 1930'erne — et dansk ingeniørarbejde, som hans farfar Jørgen Saxild stod i spidsen for.

Og 7. oktober er der efterårshygge på Beghuset i Dragør.

Se sæsonens foredrag og møder

Vi søger en kontorfrivillig

 
Mange af jer kender Marga fra kontoret. Marga har valgt at stoppe, og vi skylder hende en stor tak for indsatsen gennem årene.

Derfor søger vi en ny kontorfrivillig, som har lyst til at lægge et par timer hver mandag i åbningsmånederne. Du bliver en del af et godt hold, og du får en fast plads i afdelingens hverdag. Skriv eller ring gerne, hvis du vil høre nærmere.

Se stillingsopslaget

SÆT KRYDS I KALENDEREN

651 Rundvisning, Rigsarkivet

 
Kom ind bag facaden og oplev den imponerende samling af dokumenter, kort og fotos på Rigsarkivet i København. Hør fortællinger om arkivalier med interessante historier og flotte illustrationer fra vores fælles Danmarkshistorie. Se også det imponerende højlager. Tilmelding online/kontor fra 10. august

Hvornår: 17.08.2026
 
Læs mere

287 Besøg på Ditlevsdal Bisonfarm

 
Besøg på Nordeuropas største bisonfarm med ca. 300 amerikanske bisonokser. Vi får en guidet tur rundt på farmen i prærievogn, frokost med bisonhakkebøf inkl. øl/vand og besøg i gårdbutikken. En helheldsoplevelse med kærligheden til bisonoksen. Tilmelding online og på kontoret fra 10/8 kl. 10

Hvornår: 16.09.2026
 
Læs mere

910 Sort sol og Vadehavet

 
Tre dage med overnatning på Vadehavshotellet. Guidet tur til Sort Sol, Ribe, Vadehavscenteret og til Mandø hvis muligt.Pris: 2250 kr. (dobbeltværelse), tillæg 400 kr. for enkeltværelse.Tilmelding via mail fra 5. maj til lars@kagan.dk - Skriv i emnefeltet: Ældresagen Sort sol.

Hvornår: Fra 27.09.2026 til 29.09.2026
 
Læs mere

665 Christiansborgs kunst

 
Du får et unikt indblik i, hvordan kunsten og det politiske liv er vævet ind i hinanden, når du bliver præsenteret for kunsten i Folketingets mange forskellige gruppe- og udvalgsværelser, på gangarealet og i Folketingssalen. Til slut spiser vi i Snapstinget.

Hvornår: 29.09.2026
 
Læs mere

279 Bus og shoppetur til Sverige

 
Vi kører over broen mod Ullared. Gekås er Nordens største indkøbscenter med meget billige priser, og den svenske kurs gør det sjovt at handle. Der er lækker buffet, drikke, kaffe og dessert (softice) samt et gavekort på SEK 100 til brug i centeret med i prisen.

Hvornår: 05.10.2026
 
Læs mere

653 Efterårshygge på Beghuset

 
Efterårshygge i hyggelige Beghuset i Dragør med musik og dans til The Fortress. Bandet medbringer et linedanserpar, som viser trin for alle med lyst til at prøve. Nyd en lækker middag med kalvefrikassé, Beghusets signaturdessert, kaffe/te samt 1 glas vin, øl eller vand. Kom og vær med til en stemningsfuld eftermiddag!

Hvornår: 07.10.2026
 
Læs mere

286 Transiranske jernbane

 
På sporet af Den Transiranske Jernbane. Byggeriet af jernbanen i 1930’erne blev forestået af det danske ingeniørfirma Kampsax med dets chef Jørgen Saxild personligt i spidsen. Jørgen Saxilds barnebarn, Jacob Saxild, fortæller om dette fantastiske byggeris tilblivelse og betydning.

Hvornår: 27.10.2026
 
Læs mere

279 Bus og shoppetur til Sverige

 
Vi kører over broen mod Ullared. Gekås er Nordens største indkøbscenter med meget billige priser, og den svenske kurs gør det sjovt at handle. Der er lækker buffet, drikke, kaffe og dessert (softice) samt et gavekort på SEK 100 til brug i centeret med i prisen.

Hvornår: 28.10.2026
 
Læs mere

276 H C Andersens Museum i Odense

 
Besøg på HC Andersens Museum i Odense. Vi ser både det nye og det gamle museum og en introduktion til det nye museum. Vi får udleveret headset, så vi kan gå rundt i sit eget tempo. Frokost inkl. en øl el. vand på vej hjem fra Odense.

Hvornår: 04.11.2026
 
Læs mere

658 Christiansborgs kvinder

 
Temaomvisningen »Kvinder på Borgen – repræsentation i politik og kunst« hører vi om de historiske begivenheder, der førte til kvinders valgret i 1915. Vi går forbi de ikoniske rum og ser det nye gruppeportræt. Efter rundvisningen spiser vi aftenmenu i Snapstinget.

Hvornår: 04.11.2026
 
Læs mere
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside