Efterårsprogrammet Mandag 11. august mødes alle 52 bladduer i Huset Her er der formiddagskaffe, og derefter får alle deres ruter, samt det antal programmer, som passer til ruten. Alle medlemmer af lokalafdelingen får programmet, og det vil sige, at bladduerne besøger i alt 8170 medlemmer på 5800 adresser. Vi har i øjeblikket 3 ledige ruter: Toreby, Systofte/Systofte Skovby og Sdr. Vedby/Sdr Vedby Skovby. Var det ikke lige noget for dig at bruge nogle timer i den friske luft og samtidig bringe programmer ud? Efterårsprogrammet er som sædvanlig fyldt med gode tilbud, så der burde være noget for alle. I det følgende er der en kort omtale af nyhederne, og vi indbyder til 48 aktivitetshold,27 arrangementer og ture samt 12 forskellige til støtte og vejledning – så vær med sammen med alle de andre glade medlemmer.
|