|
Selv om det er sommerferietid, så sker der stadig noget i din lokalafdeling - se blot her:
Find din kalender frem og meld dig til vores møde og drøftelse om den nye Ældrelov. Vi mødes i Kilden på Nygårds plads onsdag den 5.august kl. 15.30- 17.30. Du SKAL melde dig til på vores hjemmeside senest den 31. juli, hvis du vil deltage - og: først til mølle - der er kun 30 pladser.
Mødeoplægget er ÆLDRELOVEN - LET FORTALT
Hvad går ældreloven egentlig ud på?
Hovedpunkterne omfatter: -Helhedspleje -Selvbestemmelse -Faste hjælpere -Samspil med pårørende -Samspil med civilsamfundet
Kort fortalt: Ældreloven handler om at sætte den enkelte ældre i centrum, give medarbejdere mere frihed og fagligt ansvar, skabe en mere sammenhængende pleje med fokus på den enkelte ældres livssituation og at styrke samarbejdet med de pårørende og civilsamfundet.
Ældre Sagen mener: Ældre Sagen er positiv over for lovens gode intentioner og vil følge implementeringen af disse tæt.
|