Aeldresagen
 
Farum

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Seniorvejledning – er ikke rådgivning!
I sidste måneds nyhedsbrev bragte vi information om at vi nu samarbejder med Værløse ÆS om seniorvejledning. Men skal du have decideret rådgivning, skal du gå til en advokat, en revisor, den gratis retshjælp eller Ældre Sagens Rådgivning centralt (i København). Vi hjælper dig lokalt i den retning hvor hjælpen findes.
Kontakt: Kathrine Lindbæk, tlf. 5178 5258, kathrine.lindbaek@gmail.com

Gymnastikhenvendelser fortsætter …

 
Flere og flere vil gå til gymnastik. Ja, ventelisten er lang og telefonerne har glødet efter bladet udkom. Og vi har da også søgt med lys og lygte. Vi har bl.a. annonceret i lokalavisen, haft opfordringer på hjemmesiden og i flere tidligere nyhedsbreve. Og nu er vi her så igen: Har du lyst til at være instruktør på et gymnastikhold? Du sætter selv barren så højt/lavt du kan/vil. Henvendelse til birthe@berger.dk

Har du hjerte for Plejecenter Lillevang?

 
Ældre Sagen har brug for en gruppeleder og nogle frivillige til at starte en kaffegruppe i en af Lillevangs beboerafdelinger. Tanken er at gruppen mødes på en fast ugedag og tidspunkt og er sammen med de beboere på afdelingen som har lyst til at deltage i et fælles kaffebord.
Kan du afsætte et par timer en gang om ugen, så klæ’r vi dig på til opgaven og giver støtte i opstarten. Kontakt Kai på tlf. 4042 7779 eller kaichr47@gmail.com

Addresseændring når en i et parforhold flytter

 
Har I familiemedlemsskab, og den ene af jer flytter på plejehjem, flytter Ældre Sagens halvårlige blad med den person som I melder flytning for. Den tilbageblevne person, på den hidtidige adresse, skal kontakte Ældre Sagens medlemsservice på 3396 8689 (ikke os her i Farum) og bede om at få oprettet medlemskab i eget navn/adresse. Så vil du fremover få vores lokale blad derhjemme som hidtil, men nu i dit eget navn.

Skulpturparken

 
Klik på linket eller sæt det ind i din browser – og se hvad der sker i Kulturparken!

https://www.furesoe.dk/oplevelser/skulpturparken/arrangementer-i-skulpturparken

Arrangementer lige om hjørnet

 
- 14/8: Vaserne, guidet cykeltur; 14 ledige pladser
- 22/8: Vestre Kirkegård; alle 25 pladser udsolgt
- 3/9: Kastellet 13 ledige pladser
- 5/9: Hold hjernen skarp; mange ledige pladser, men Værløse har solgt alle deres!

Sommervarme hilsener
birthe@berger.dk

Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside