Aeldresagen
 
Værløse

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Er det noget for dig at blive besøgsven?

Lige nu har vi et par ledige besøgsværter, som meget gerne vil have en besøgsven.
Besøgsvenner er frivillige i Ældre Sagen, fordi han eller hun har tid og lyst til at lytte til den ældre, der selv har ønsket at få en besøgsven og som også selv får noget ud af samværet /samtalen – kort sagt fordi det er sjovt, lærerigt og livsbekræftende for både dig og din besøgsvært at have tid sammen.
I får en snak over kaffen, går en tur, taler i telefon sammen, læser avis, spiller kort eller hvad I har lyst til.
I aftaler selv, hvornår og hvordan I vil mødes.
Besøgsfrekvensen er individuel og aftales mellem dig og din besøgsvært.

Kunne det være noget for dig så kontakt: Kirsten Fuursted tlf. 51 86 03 25 eller Kathrine Lindbæk tlf. 51 78 52 58

En milepæl er rundet!

 
Landsforeningen Ældre Sagen har nu rundet 1 million medlemmer!

Der er nu over 20.000 frivillige i Ældre Sagen.

I Værløse er vi da også godt med: Sidste optælling viste 4764 medlemmer, heraf 3586 over 65 år. Dvs. at 75% af alle borgere over 65 år er medlemmer af vores forening.

Det betyder i praksis, at hvis du møder 4 pensionister i Bymidten, er de 3 af dem medlemmer af Ældre Sagen!

Fejl i bladet og tilmelding til arrangementer

 
I det netop udsendte medlemsblad er der desværre et par trykfejl
På side 25: ”Rundvisning på Politigården” er mandag d. 16. september
På side 33: foredraget er torsdag d. 24. oktober.

En del arrangementer er allerede udsolgt.
Der er dog stadig plads på følgende: 10. august Store Flyvedag, 27.-29. august Rejse til Vestjylland, 5. september Hold hjernen skarp, 6.- 7. oktober Rejse til Regan Vest, 17. oktober Foredrag med Lillian Gjerulf Kretz

Tilmelding på hjemmesiden

Vigtige datoer

 
It- cafeen har åbent til og med d. 18. juni.
Efter ferien starter vi igen d. 13. august.

Husk! Tilmelding til arrangementerne fra d. 24. oktober og året ud begynder d. 2. august kl. 9.00 på hjemmesiden,

Hjemmesiden

Savner du nogen at tale med?

 
Nogle har venner og familie, de kan tale med, andre af os har ikke.
Men alle kan føle sig alene af og til.

Landsforeningen Ældre Sagen har åbnet en ny telefonlinje, hvor du kan ringe anonymt med lige det, der fylder og er svært for dig.
Ældretelefonen er en samtalelinje, ikke en rådgivning.

Ældretelefonen 32 210 210
Åben mandag-fredag kl. 9-15


Læs mere om ældretelefonen

Muligt nyt hold ”Mad for modne mænd”

 
Ældre Sagen Værløse tænker på at oprette et hold med madlavning for mænd.

Da Ældre Sagen i mange lokalafdelinger har et hold som ovennævnte, og med stor succes, tænker vi at det måske også var en idé i Værløse.

Vi forestiller os, at det afholdes hver anden uge, i et af kommunens skolekøkkener.

Men vi mangler en holdleder, og deltagere.

Kontakt venligst Ellen Risum

ellen.risum@gmail.com - eller ring 21 44 25 26

Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside