|
Torsdags Café for begyndende demente og pårørende.
Kom og vær med til vores hyggelige Torsdags Café på Lindegården, torsdag den 11. juni 2026 fra kl. 10.00 til 11.30.
Vi mødes på Lindegården kl. 10.00, men holder selve caféen i Bindeballe Købmandsgård, hvor vi kører ud sammen.
Caféen vil være en kombination af hygge, snak og lette aktiviteter, hvor alle kan være med.
Vi laver også andre arrangementer for Torsdags Café-deltagerne, som I vil høre nærmere om på selve caféerne.
Vi opfordrer til, at demente og pårørende følges ad, men man er også meget velkommen alene.
Hvis der er brug for det, henter vi jer gerne i bil eller til fods, og vi hjælper også gerne med at bestille en Flex-taxa.
Kontakt herom kan ske til Birte Holm Christensen på tlf. 22 18 35 40.
|