Aeldresagen
 
Rudersdal

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 

Sommeren er over os, og vi håber, at I får mulighed for at nyde den lyse tid med afslapning, samvær og forhåbentlig masser af solskin. For mange venter sommerferien lige om hjørnet – en kærkommen lejlighed til at lade op og tage lidt fri fra hverdagens rutiner.

Men vi kigger også frem mod efterårets vigtige begivenheder. Allerede nu vil vi gerne invitere jer til et stort vælgermøde, som Ældre Sagen Rudersdal afholder lørdag den 26. oktober kl. 15:00–17:30 i den store Kultursal på Mariehøj. Her deltager alle de partier, der stiller op til kommunalvalget i Rudersdal. Debatten styres af den erfarne og professionelle Lars Ramlow, og hele mødet vil blive videooptaget, så vi også bagefter kan holde politikerne op på deres løfter.

Tilmelding er nødvendig og sker via vores hjemmeside – vi anbefaler at gøre det i god tid, da vi forventer stor interesse.

Med venlig hilsen
Per T Christensen
Formand Rudersdal

Vi glæder os til at se mange af jer til en spændende og oplysende eftermiddag!

IT-Kurser

 
Efterårets kurser er nu klar!
Vi har nu lagt efterårets kursusprogram op på vores hjemmeside. Mange af kurserne kender I fra foråret, men vi har også tilføjet nogle spændende nye.

Emnerne i efteråret er:
- Kunstig Intelligens
- Windows 11
- Tekstbehandling
- Lær at Streame
- Sundhedsapps
- Om at køre El bil

Tag et kig – måske er der noget, der frister!

Link til IT Kurserne

SÆT KRYDS I KALENDEREN

Sorø Akademi og Klosterkirke

 
Oplev på nært hold de 2 flotte bygninger, Sorø Akademi og Sorø Klosterkirke, der er et par flotte eksempler på historiske og kulturelle skatte i Danmark. Kom med på en rundvisning i de fantastiske bygninger, og slut af med en udsøgt frokost i den historiske Restaurant Støvlet Katrine.

Hvornår: 03.09.2025
 
Læs mere

Rudersdal Koret i Holte Kirke

 
Vi har endnu en gang fornøjelsen af at kunne præsentere en koncert med Rudersdal Koret, der vil synge efteråret ind sammen med Ældre Sagen Rudersdals medlemmer.

Hvornår: 13.09.2025
 
Læs mere

Hvorfor er din hørelse så vigtig for din livskvalitet.

 
Med fokus på hørelsens betydning for vores hjerne og livskvalitet, vil professor Lone Percy-Smith, som forsker og arbejder med at give mennesker adgang til en god hørelse fortælle om, hvad man selv kan gøre for at mindske generne ved et høretab.

Hvornår: 15.09.2025
 
Læs mere

Kastellet og Frihedsmuseet - 8. oktober 2025

 
Opdag Kastellets historier og få et indblik i et fantastisk fæstningsværk, der rummer så meget af Danmarks historie. Træd derefter ind i besættelsestiden i Frihedsmuseet under jorden. Mød modstandskæmpere og nazister i deres svære valg og dilemmaer under 2. Verdenskrig.

Hvornår: 08.10.2025
 
Læs mere

Grundlæggende førstehjælpsteknikker for hjerte- og lungeredning

 
Alle kan stå i en situation, hvor man har brug for at kunne yde førstehjælp til en person, der har akut behov for det. Det er aldrig rart, men hvis man kender de grundlæggende principper, og har trænet dem sammen med en professionel instruktør, så er man godt rustet til at møde opgaven.

Hvornår: 20.10.2025
 
Læs mere

BIG BLUE BAND kom og fest med

 
BIG BLUE BANDs 18 mands store orkester med sangerinde sørger for musikalsk underholdning i verdensklasse, med flot og swingende musik med klassikere som bl.a. Glenn Miller, Duke Ellington og mange andre af de elskede evergreens.

Hvornår: 28.10.2025
 
Læs mere
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside