Aeldresagen
 
Rudersdal

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Juli er sommerferiemåned, og derfor holder de fleste af Ældre Sagen Rudersdals aktiviteter pause. Vi benytter lejligheden til at ønske alle vores medlemmer en rigtig god sommer.
Selvom aktiviteterne holder ferie, er efterårets program allerede klar. På vores hjemmeside kan du nu se de mange spændende foredrag, udflugter, kurser og sociale aktiviteter, som venter efter sommerferien.
Lige nedenfor finder du links til en række af arrangementerne, og vi anbefaler, at du allerede nu sikrer dig en plads. Flere aktiviteter bliver hurtigt fuldt booket.
Vi er også glade for at kunne fortælle, at efterårets IT-kursusprogram nu er på plads. Tilmeldingen er åben, og du kan allerede nu reservere plads på de kurser, der interesserer dig.
Vi glæder os til at se jer igen efter sommerferien.

Med venlig hilsen
Per Christensen
Formand, Ældre Sagen Rudersdal

Bridge i Birkerød

 

Bridgespillere søges
Vi er 20 bridgespillere, der mødes på Mantziusgården hver onsdag kl. 13.00-16.30 til nogle hyggelige timer med kortspil og godt samvær.
For at sikre, at vi altid kan få bordene besat, søger vi bridgespillere, der har lyst til at stå på vores substitutliste og træde til ved afbud fra de faste spillere.
Er du interesseret, så kontakt Bjørlie Flindt på tlf. 26 71 88 38.

SÆT KRYDS I KALENDEREN

Udflugt til Bakken med rundvisning og Frokost

 
Vi kender alle Bakken, men her får du en rundvisning, der giver et personligt indblik i livet på Dyrehavsbakken, fortalt af en teltholder fra en familie med lange rødder på bakken. Undervejs deles der skæve anekdoter, stemninger og små detaljer fra Bakkens historie.

Hvornår: 11.08.2026
 
Læs mere

Kulturhistorisk vandring - Næsseslottet

 
Kulturhistorisk vandring rundt om Næsseslottet. Varighed ca. 2 timer. Man går i kuperet terræn ca. 4,5 km. Bemærk vi kommer ikke ind på slottet, der er privat ejet.

Hvornår: 18.08.2026
 
Læs mere

Rundvisning i Bjørn Wiinblads hjem og værksted

 
Rundvisning i Bjørn Wiinblads hus og værksted Den private bolig og atelieret står i dag intakt, som om Bjørn lige var gået ud ad døren. Det smukke hjem rummer både hans egne værker og ikke mindst hans kunstsamling fra hele verden. Der er trapper i huset til 1. sal og ingen elevator. Der er desværre ikke mulighed for at gå rundt på egen hånd.

Hvornår: 19.08.2026
 
Læs mere

Vandretur i Vedbæk

 
Kulturhistorisk Vandretur i Vedbæk i sensommeren 2026 Mødested: Vedbæk Havn, ved Klubhus Syd, på P-pladsen

Hvornår: 25.08.2026
 
Læs mere

Ny Musik i Birkerød

 
Ældre Sagen samarbejder med Ny Musik i Birkerød, og tilbyder koncert med Reumert/Elten Percussion Duo den 6. september på Mantzius.

Hvornår: 06.09.2026
 
Læs mere

Kunstig Intelligens og Chatbots

 
Vi vil forklare, hvad Kunstig Intelligens og Chatbots er. Desuden vil vi ved hjælp af en række eksempler vise, hvordan man møder Kunstig Intelligens i hverdagen og hvordan man selv kan gøre brug af Chatbots.

Hvornår: 09.09.2026
 
Læs mere

Dansk Sikkerhed og Forsvar efter Trump

 
Kom til foredrag med tidligere NATO-ambassadør og formand for Regeringens Sikkerhedspolitiske Analysegruppe Michael Zilmer-Johns.

Hvornår: 10.09.2026
 
Læs mere

Fuldmagter – Fremtidsfuldmagter – Digitale fuldmagter - Testamenter - Hvad skal vi vælge?

 
Fuldmagter – Fremtidsfuldmagter – Digitale fuldmagter - Testamenter - Hvad skal vi vælge? Der er mange spørgsmål man skal tage stilling til, når man gerne vil sikre sig selv og sine efterladte. Advokat Lisbeth Egede Andersson fra Alliance Advokaterne kommer og fortæller lidt om de overvejelser, vi bør gøre os, mens vi kan.

Hvornår: 15.09.2026
 
Læs mere

Hjerte-lunge rednings kursus

 
Hjerte-Lunge Rednings kursus , ved Torben Toft, Rescue,( tidligere Falckredder.)

Hvornår: 17.09.2026
 
Læs mere

Hvad du bør huske inden kistelåget lukker.

 
Den eneste ting i livet, vi kan være helt sikre på er, at vi en dag skal herfra. Men hvordan sikrer vi, at vores sidste rejse bliver, som vi ønsker det? Og hvad sker der egentlig med vores digitale arv?

Hvornår: 23.09.2026
 
Læs mere
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside