|
Nu er sæsonen slut og I ønskes alle en god sommer.
Vi vil takke alle de deltagere vi har mødt til vores musiske underholdning i Pakhuset, vores motionshold i Bokseklubben og selvfølgelig alle andre, der har været med til at gøre vores aktiviteter succesfulde.
Vores sidste aktivitet var en firedages tur til Bornholm i samarbejde med NordvestTours. Det var en meget vellykket tur og vi har modtaget mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne.
Vores udendørsaktiviteter vil fortsætte hen over sommeren. De er alle gratis undtagen golf, du kan læse hvordan du kommer med nedenfor.
It-cafeen er meget besøgt og der er fortsat et stort behov for at få hjælp til it-udfordringer. Der vil derfor være åbent i cafeen hele sommeren, så mød bare op i aktivitetshuset, Pakhuset fredag kl. 10 til kl. 11. IT folkene sidder klar til at hjælpe.
Alle socialhumanitære aktiviteter fortsætter uændret. Her skal nævnes bisidder, den hjælpende hånd, tryghedsopkald og besøgs- og vågetjenesten.
Venlig hilsen Ældre Sagen Nykøbing-Rørvig
|