Aeldresagen
 
Amager2300

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Endnu en sæson i fællesskabets tegn er ved at gå på hæld. Vi vil gerne sende alle en varm sommerhilsen og et stort ønske om en rigtig god sommer – med tid til afslapning, oplevelser og gode stunder med familie og venner.

Samtidig skal der lyde en hjertelig tak til vores mange frivillige. Jeres indsats gør en verden til forskel. Uden jer ingen aktiviteter, ture, besøgsvenner, tryghedsopkald, skolevenner, IT-hjælp, motion og fællesskaber for andre. Tak fordi I giver af jeres tid, erfaring og omsorg.

Kontoret i Holmbladsgade holder sommerlukket fra den 1. juni. Vi glæder os til at tage imod jer igen fra mandag den 10. august kl. 10. IT-Cafeen er åben hver mandag i juni.

Og glæd jer: En ny sæson står for døren med både kendte favoritter og nye tilbud. I begyndelsen af august udkommer det nye DET SKER LOKALT – fyldt med motion, kultur, fællesskab, foredrag, udflugter og hyggelige oplevelser.

Vi glæder os til at se jer igen!



De bedste sommerhilsner
Bestyrelsen
Ældre Sagen Amager2300

 style =

Glæd dig til den nye sæson

 
Fra august åbner vi igen dørene til både velkendte og nye aktiviteter. Du kan bl.a. glæde dig til motion ved stranden, linedance, styrketræning, litteratur, lyrik, IT-caféer, bridge, slægtsforskning, snedkerværksted og hyggelige fællesskaber i Holmbladsgade. Der kommer også nye tilbud som Zumba, og hvis det lykkes os at finde lokaler, Badminton og Yoga.

Ture, oplevelser og fællesskab

 
Efteråret byder også på spændende arrangementer og ture: Besøg på Rigsarkivet, Bisonfarm på Fyn, Christiansborgs kunst, Foredrag om den transiranske jernbane, Hyggelig efterårsaften i Dragør og meget mere. Der er både kultur, natur og gode oplevelser i fællesskab at se frem til.

 style =

Musikoplevelser i fællesskab

 
Vores mødelokale i Holmbladsgade har fået et nyt Sonos-lydanlæg med rigtig god lyd. Det giver mulighed for måske at skabe et nyt fællesskab omkring musik og gode oplevelser sammen.

Måske findes der blandt vores medlemmer nogen, der kunne have lyst til at samle andre om opera, jazz, klassisk musik, viser, rock, dansktop – eller noget helt andet – over en kop kaffe og en god samtale.

 
Vi hører gerne fra både medlemmer, der kunne tænke sig at deltage, og fra en eller flere frivillige ildsjæle, der kunne have lyst til at være med til at skabe rammen om nye hold. Kontakt formanden, hvis du er nysgerrig eller vil høre mere.

 style =

Husk åbningen efter sommerferien

 
Kontoret i Holmbladsgade 73 åbner igen mandag den 10. august kl. 10. Her kan du få hjælp til tilmelding, betaling og spørgsmål om aktiviteter og arrangementer. Som altid kan du også tilmelde dig mange aktiviteter online.



Billederne er alle modelbilleder fra Ældre Sagens billedbank.

SÆT KRYDS I KALENDEREN

651 Rundvisning, Rigsarkivet

 
Kom ind bag facaden og oplev den imponerende samling af dokumenter, kort og fotos på Rigsarkivet i København. Hør fortællinger om arkivalier med interessante historier og flotte illustrationer fra vores fælles Danmarkshistorie. Se også det imponerende højlager. Tilmelding online/kontor fra 10. august

Hvornår: 17.08.2026
 
Læs mere

287 Besøg på Ditlevsdal Bisonfarm

 
Besøg på Nordeuropas største bisonfarm med ca. 300 amerikanske bisonokser. Vi får en guidet tur rundt på farmen i prærievogn, frokost med bisonhakkebøf inkl. øl/vand og besøg i gårdbutikken. En helheldsoplevelse med kærligheden til bisonoksen. Tilmelding online og på kontoret fra 10/8 kl. 10

Hvornår: 16.09.2026
 
Læs mere

910 Sort sol og Vadehavet

 
Tre dage med overnatning på Vadehavshotellet. Guidet tur til Sort Sol, Ribe, Vadehavscenteret og til Mandø hvis muligt.Pris: 2250 kr. (dobbeltværelse), tillæg 400 kr. for enkeltværelse.Tilmelding via mail fra 5. maj til lars@kagan.dk - Emne: Ældresagen Sort sol.

Hvornår: Fra 27.09.2026 til 29.09.2026
 
Læs mere

665 Christiansborgs kunst

 
Du får et unikt indblik i, hvordan kunsten og det politiske liv er vævet ind i hinanden, når du bliver præsenteret for kunsten i Folketingets mange forskellige gruppe- og udvalgsværelser, på gangarealet og i Folketingssalen. Til slut spiser vi i Snapstinget.

Hvornår: 29.09.2026
 
Læs mere

279 Bus og shoppetur til Sverige

 
Vi kører over broen mod Ullared. Gekås er Nordens største indkøbscenter med meget billige priser, og den svenske kurs gør det sjovt at handle. Der er lækker buffet, drikke, kaffe og dessert (softice) samt et gavekort på SEK 100 til brug i centeret med i prisen.

Hvornår: 05.10.2026
 
Læs mere

653 Efterårshygge på Beghuset

 
Efterårshygge i hyggelige Beghuset i Dragør med musik og dans til The Fortress. Bandet medbringer et linedanserpar, som viser trin for alle med lyst til at prøve. Nyd en lækker middag med kalvefrikassé, Beghusets signaturdessert, kaffe/te samt 1 glas vin, øl eller vand. Kom og vær med til en stemningsfuld eftermiddag!

Hvornår: 07.10.2026
 
Læs mere

286 Transiranske jernbane

 
På sporet af Den Transiranske Jernbane. Byggeriet af jernbanen i 1930’erne blev forestået af det danske ingeniørfirma Kampsax med dets chef Jørgen Saxild personligt i spidsen. Jørgen Saxilds barnebarn, Jacob Saxild, fortæller om dette fantastiske byggeris tilblivelse og betydning.

Hvornår: 27.10.2026
 
Læs mere

276 H C Andersens Museum i Odense

 
Besøg på HC Andersens Museum i Odense. Vi ser både det nye og det gamle museum og en introduktion til det nye museum. Vi får udleveret headset, så vi kan gå rundt i sit eget tempo. Frokost inkl. en øl el. vand på vej hjem fra Odense. Tilmelding online og på kontoret fra 17/8.

Hvornår: 04.11.2026
 
Læs mere

658 Christiansborgs kvinder

 
Temaomvisningen »Kvinder på Borgen – repræsentation i politik og kunst« hører vi om de historiske begivenheder, der førte til kvinders valgret i 1915. Vi går forbi de ikoniske rum og ser det nye gruppeportræt. Efter rundvisningen spiser vi aftenmenu i Snapstinget.

Hvornår: 04.11.2026
 
Læs mere

922 Tre dage på skønne Ærø

 
3 dage på skønne Ærø, den Sydfynske perle. Gå foråret i møde på skønne Ærø sammen med en masse dejlige mennesker. Rundtur på Ærø, Sydfyn og Tåsinge med lokal guide. Rejse med bus, forplejning, oplevelser og masser af hygge. Tilmelding fra 3/8 til Kagan: Lars på 2153 6080 eller lars@kagan.dk

Hvornår: Fra 14.03.2027 til 16.03.2027
 
Læs mere
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside