|
Ønsker dig en dejlig og rolig pinse. Mærk den kommende sommer og nyd de velfortjente fridage i dit helt eget tempo.
Vores årsblad er nu leveret til alle medlemmer, så måske er der noget heri, der har fanget din interesse? Der er både udflugter, koncerter og spændende foredrag i vente - udover de mange aktiviteter, herunder et nyt tilbud til alle medlemmer: Spil, sjov og samvær, et tilbud om ugentlig spas i Game & Fun, lige efter sommerferien (første gang 9. september kl. 14) - til en rigtig god pris!
Mangler du bladet, kan det hentes i InSide i ”foreningshylderne” under trappen eller i Biblioteket i Ulstrup. Det kan også ses på hjemmesiden.
For at klæde vore frivillige bedre på i uventede kritiske situationer, har vi netop med stor succes afholdt et kursus med fokus på livredende førstehjælp.
De frivillige i Ældre Sagen Hammel var 19. maj inviteret på en velfortjent udflugt til Viborg, med rundvisning i Viborg Miniby og Miniregnskoven.
Alt det kan du læse mere om på hjemmesiden.
Venlig hilsen Ældre Sagen Hammel
|