Aeldresagen
 
Randers

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Vi nærmer os hastigt sommerferien og i den anledning gør vi opmærksom på, at kontoret holder sommerferie 12. juni – 2. august – begge dage inkl.

Vi har erfaret, at det i perioder kan være vanskeligt at kontakte os pr. telefon i kontortiden. Dette skyldes, at vores telefon desværre ikke har meldt optaget når den er optaget, men har bare reageret som om den ikke blev taget. Dette beklager vi meget, og håber det nu er rettet.

Efter sommerferien her vi besluttet, at der altid er 2 på kontoret om mandagen og altid 3 om torsdagen, heraf en der udelukkende betjener telefonen. Dette skulle gerne gøre, at vi hurtigere kan betjene flere af vores medlemmer.

Vores katalog for det næste halvår er nu afleveret til trykkeren, og vi forventer det klar til udlevering fra bibliotekerne sidst i juli måned og på kontoret fra 3. august. Mange af vores nye aktiviteter er dog allerede nu tilgængelige på vores hjemmeside.

Vi ønsker alle vortes medlemmer en god sommer

Venlig hilsen
Ældre Sagen Randers

En vaffelis i forårets første solstråle

 
Er du besøgsven? IT-frivillig? Telefonven?
Har du kontakt med ensomme ældre i din hverdag?

I Randers står Drømmeløbere klar til at opfylde ældres drømme om små udflugter, der kan lyse hverdagen op.

Hjælp os med at fange drømme ind – så Drømmeløberne kan hjælpe med at opfylde dem.
Det kan være alt fra:
• en hyggelig gåtur i centrum
• en snaps og en sildemad ved havnen
• en travetur langs fjorden
• eller noget helt fjerde?



Meld en drøm ind her
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside