Fællessang & Frihed – En fejring af Grundloven Fredag den 6. juni 2025 kl. 10-11.30 I samarbejde med og på Skive Bibliotek.
Kom og syng med, når vi samles 06.06. kl 10 til en festlig formiddag i fællesskabets og demokratiets tegn! Lidt forsinket fejrer vi Grundlovsdag med en stemningsfuld fællessang, hvor både kendte klassikere og frihedsfyldte toner vil fylde luften. Alle stemmer tæller, og du behøver hverken kunne synge rent eller kunne teksterne – det vigtigste er lysten til at være med! Fordi fællesskab lyder bedst i kor. Vi slutter formiddagen af med et rundstykke og en kop kaffe/te. Gratis adgang – alle er velkomne!
Venlig hilsen Ældre Sagen Skive-Spøttrup-Sundsøre
|