|
Vi vil gerne gøre opmærksom på, at der endnu er ledige pladser til busturen til Humlemagasinet i Harndrup på Nordfyn den 19.maj.
Der er afgang fra Arena Aabenraa kl. 10.30 hvorefter der køres til Harndrup Forsamlingshus, hvor der serveres en middag incl. 1 genstand.
Efter middagen køres til Humlemagasinet, som er et kulturelt oplevelsessted, som kombinerer museer, haver og en cafe. Der er en stor park med over 20 temahaver, og der er 4 indendørs museer. Stedets historie vil blive fortalt af en guide.
Tag med og få en hyggelig dag. Prisen er for hele turen: Medlemmer kr. 585,00 - Ikke medlemmer kr. 635,00.
Tilmeld dig online ved at klikke på nedenstående link "Tilmelding til Humlemagasinet" eller ring på 61 29 11 34 hverdage mellem kl. 10.00-15.00.
Venlig hilsen Ældre Sagen Aabenraa
|