Aeldresagen
 
Nordals

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Slut med fordoms fede ødselhed…
Sådan lyder det - ikke bare i Benny Andersens “Hilsen til forårssolen” - men også når bestyrelsen drøfter økonomien.
Og vi skal passe på pengene. En tid præget af sparsommelighed er virkelighed for os.
Ny tildelingsmodel og generelle prisstigninger udfordrer os til en vis grad.
Det betyder ikke, at vi skærer i aktiviteter eller arrangementer.
Tværtimod har vi lige lagt sidste hånd på programmet for den kommende sæson, hvor vi prøver at byde på mange gode aktiviteter og arrangementer.
Heller ikke kvaliteten forringes.
Derimod trækkes en del af arrangementerne“hjem” på Nordborghus. Billigere, men ikke dårligere.
Arrangementer betaler som udgangspunkt sig selv. Tidligere kunne - nu nedlagte - puljer bidrage til at reducere prisen ved særlige arrangementer, fx. Danmark spiser sammen”.
Drikkevarer er altid for egen regning.
Vore tildelte midler målrettes en social-humanitær indsats og fastholdelsen af vores frivillige.

Venlig hilsen
Ældre Sagen Nordals

Program for sæson 2024/25.

 
Vi er ved at lægge sidste hånd på programmet.
Kom og hør om vores arrangementer, aktiviteter og andre tilbud på præsentationsmødet fredag 13. september kl. 14 på Nordborghus.
I løbet af juni får I programmet i postkassen, leveret af vores friske omdelere/postbude.
Vi tror, vi kan få brug for lidt flere bude, så er du klar til at omdele programmer i nabolaget, så kontakt Morten Flytkjær (Nordborg) eller Jens Erik Henriksen (Guderup)

“Vi holder spændt øje med nyt om pensionen”.

 
ÆldreSagen kører i maj en kampagne om regulering af pensionen:

Mens lønnen stiger, halter pensionen bagefter. Det gør den, fordi pensionen først bliver justeret to år efter lønstigningerne på det private arbejdsmarked. Det synes vi er for lang tid at vente, som tiderne er nu.
Vi foreslår derfor at fremrykke reguleringen i denne særlige situation så pensionister og andre på overførselsindkomst får flere penge mellem hænderne allerede i 2024.

Rimelig pension.

Ældrereformen er vedtaget.

 
ÆldreSagen har allerede i næste måned møde med borgmesteren, hvor vi har en dialog om en respektfuld og værdig udmøntning af reformen. Det er kommunen indstillet på, men somme tider kan vi have en forskellig forståelse af, hvad der er godt i hjemmeplejen. Det kunne være spørgsmålet om omfanget af brug af teknologi i hjemmeplejen, herunder robotstøvsugere. I er velkomne til at dele jeres oplevelser, udfordringer eller ønsker med os.

Siden sidst.

 
Christen Duus Andersen med en fortid på Løjtertoft, tog turen fra sin nuværende bopæl i Klampenborg til barndomslandet for at dele de gode minder med os.
Det var levende historie, når det er bedst. Alle vi, der kender Nordborg fra 50’erne og 60’erne fik genoplevet de glade dage gennem hans gribende og muntre fortællinger.

28. april fik vi prøvet at lave et spisearrangement på Nordborghus. Så hyggeligt.

Rickshaw er nu på banen./ Mangler 2 skubbere.

 
Desværre var der i starten tekniske udfordringer med cyklerne. De kunne dårligt køre op ad bakkerne på Nordals. En ihærdig indsats har betydet, at motoren har været tilbage på fabrikken for at blive opdateret og sikkerheden er forbedret.
Så nu vil I kunne se dem i bybilledet (fx markedsdagen i lørdags) og rundt på Nordals.

Skubbere på Tangshave.
Vi mangler to skubbere til el-kørestole. Tirsdage. Henvendelse Annelise Lausten.

Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside