|
Har du endnu ikke fået billet til Cirkusrevyen, så har vi stadig få ledige pladser. Turen finder sted onsdag d. 3. juni, med afgang fra Nyborg med bus kl. 11.30. Hjemkomst ca. 21.30. Turen koster kr. 1040. Heri er inkluderet bustur, billetter til revyen, frokost på restaurant Elverdybet og en sandwich med en øl eller vand i bussen på vej hjem.
Tilmelding online fra vores hjemmeside eller ved henvendelse på kontoret, Vesterhavnen 5, 30 25 54 55. Husk medlemskort. Kontoret har åbent onsdag og torsdag kl. 10-12, så vil du sikre dig en af de sidste billetter, anbefaler vi online tilmelding.
Læs mere om turen og tilmelding på vores hjemmeside, brug evt. nedenstående link.
Ældre Sagens flittige aktivitetsledere er i fuld gang med at planlægge efterårets arrangementer. Træværksted, stolegymnastik og strikkecafe er åben for tilmeldinger. Krolf og Petanque holdene er startet og fortsætter til efteråret, men du kan stadig nå at være med. Se mere på hjemmesiden eller i lokalbladet.
Venlig hilsen Ældre Sagen Nyborg-Ullerslev
|