Mødested Ringkøbing Biograf.
Beskrivelse Vi har fået mulighed for at vise filmen ”Human Forever” torsdag d. 8. maj kl. 9.30 til en meget favorabel pris på kr. 75 inkl. forplejning.
Den 24-årige hollandske humanitære aktivist Teun Toebes har en mission: At forbedre livskvaliteten for mennesker, der lever med demens.
Han har boet på en lukket afdeling på et plejehjem i årevis, da han beslutter sig for at tage denne mission til det næste niveau. I en eventyrlig treårig rejse over fire kontinenter og gennem 11 lande udforsker han, hvordan demens håndteres i andre lande, og hvad vi kan lære af hinanden for at gøre fremtiden for demente smukkere og mere inkluderende.
Da filmen blev vist i Hundested Bio roste 98% af de fremmødte filmen, som blev indledt af en psykolog, der havde arbejdet med demens i 30 år. ”Human Forever” er en rørende film om mennesker med demens, og hvordan vi i verden ser på demens, og de mennesker som oplever en demenstilstand. Tilmelding, se mere nedenfor.
Venlig hilsen Ældre Sagen Ringkøbing-Holmsland
|