Aeldresagen
 
Allerød

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Rigtig glædeligt forår!

Hvor er det skønt at se forårsblomsterne springe ud og skoven grønnes.

Men det betyder også at forårssæsonen for "Tirsdagsmøderne" er ved at nærme sig afslutningen. Der kan indtil tirsdag den 28.4. købes billetter til afslutningen, der finder sted den 5.5 kl. 13 i salen på Allerød Bibliotek. Prisen er kr. 250 pr person.

Vi er nu kommet godt i gang med vores nye medie ... Nyhedsbrevet.

Det har vist sig at være en effektiv måde at kommunikere på.

Vi har nu 1.213, der abonnerer på nyhedsbrevet, endda 20 fra andre lokalafdelinger.

Derudover har vi 931, der følger vores Facebook side. Vi ser også flere besøg på vores hjemmeside, hvilket vi er rigtig glade for.


Walk & Talk i Årtusindeskifteskoven 27.5.26

 
Kom med på fugletur hvor Arne Kristensen fra Dansk Ornitologisk Forening vil fortælle om de fugle, vi ser og hører undervejs.
Tilmelding sker pr mail til tilmeld3450@gmail.com. Bemærk: begrænset antal pladser, ikke for gangbesværede.
Medbring passende fodtøj , evt. kikkert. Pause undervejs, medbring egen kaffe/te.
Hunde frabedes.
Mødested: P-pladsen ved Lynge Idrætscenter kl. 10 - 12.
I tilfælde af dårligt vejr aflyses.

Se mere

Tirsdagsmødet 28.4.26 kl. 14-16

 
Musikalsk underholdning ved Mads Westfall. I den store sal på Allerød Bibliotek.

Succesen er garanteret, og de gode sange står i kø, når Mads går på scenen.
Han er uforlignelig til at vejre stemningen og finde netop de numre frem, som passer til det aktuelle publikum.
Med sin flotte sangstemme, sin guitar og sit humoristiske og nærværende væsen giver han garanti for fællessang, gode grin og forrygende stemning.

Herreværelset den 8.5.2026 kl. 12.30

 

Der serveres 2 stk. smørrebrød, 1 ostemad, 1 øl el. vand og kaffe til en pris af kr. 100 pr. person.

Kom og vær med, og kender du også andre mænd, der savner lidt "mandeselskab", så tag dem med og mød op.

Betaling helst ved mobile pay: 75732

Tilmelding hos Ella Hansen ved e-mail: ellahansen3@gmail.com eller tlf. 41 41 38 79

Spisevenner på Byens Café og Pizzeria

 
Som sædvanlig mødes vi 1. tirsdag i måneden hele året rundt kl. 17.

Er du en af dem, der spiser alene hver dag, så kom og vær med og deltag i et hyggelig selskab med ca. 20 personer.

Tilmelding i salen på Allerød bibliotek ved tirsdagsmødet eller kontakt:

Ella Hansen tlf. 41 41 38 79

Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside