|
BORNHOLM - ØSTERSØENS PERLE
Der er stadig mulighed for at tilmelde sig til Bornholmerturen, der foregår fra 26. til 30. maj. Der er stadigvæk god plads i bussen, men slutantal deltagere skal meddeles Hotellet i Gudhjem senest d. 26. april. Turen indeholder spændende udflugter og hyggeligt samvær. På hjemmesiden findes en folder om turen. Klik på Bornholm-Nyhedsbrev, derefter på Bustur til Bornholm, og så kommer folderen om turen frem til gennemsyn.
Klippeøen i Østersøen er noget helt særligt. Naturen er ikke blot usædvanlig smuk, men også meget varieret. Ja, den rummer faktisk hele det nordiske spektrum på få kvadratkilometer. Læg dertil de særprægede rundkirker, den gamle fæstning Hammershus, de hyggelige byer, smagen af nyrøget sild, vandreture gennem sprækkedale og en svalende dukkert. Se, det er Bornholm.
Venlig hilsen Ældre Sagen Sønderborg-Sundeved
|