Aeldresagen
 
Ringsted

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Besøg Bornholm med Ældre Sagen.

I samarbejde med Edelskov Busrejser og med afgang fra Sct. Bendts Kirkeplads søndag den 26. maj 2024 kl. 08.00 tilbyder Ældre Sagen en 4 dages rejse til Bornholm.

Rejsen går via Øresundsbroen til Ystad, hvorfra færgen går til Rønne. Derfra videre til Hasle, Hellig Peder og over Vang til Hammershus inden ankomst til Hotel Friheden i Sandkås, som danner udgangspunkt for de næste dages busture til de mange smukke byer, kirker og landskaber på Bornholm.

Onsdag går det hjemad igen med afgang fra Rønne kl. 16.30. Forventet hjemkomst til Ringsted kl. 20.00 den 29. maj.

Tilmeldingen til rejsen begynder i Ældre Sagens kontor på 2. sal i Hyldegården, Hyldegårdsvej 42, Ringsted torsdag den 25. april 2024. Der udleveres kønumre fra kl 09.00, og kl. 09.15 starter tilmeldingen med max 2 billetter pr. kønummer. Det er muligt at ringe til kontoret på 40200940 fra kl. 09.15 og få et kønummer med det forbehold, at turen da kan være udsolgt!

NB! Gyldigt pas skal medbringes!

 
Pris inkl. bus, bro, færge, 3 x overnatning med morgenmad, 3 x aftensmad, 3 x frokost, entreer, udflugter og turhjælpere 4.613kr. Tillæg for enkeltværelse (kun 8 til rådighed) 700kr.


Se mere her:
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside