Aeldresagen
 
Billund

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Flere og flere bliver ramt af demens og det er ikke bare den demente der bliver ramt, men alle de pårørende får også ændret deres liv. Derfor har vi valgt at sætte fokus på demens.
I den forbindelse har vi startet Torsdags Cafeer op for demente og deres pårørende. Vi har lige haft Jesper Schou på besøg, som fortalte om demens. 6. maj kommer Lotte Kofoed Hansen og fortæller om, hvad demens gør ved de pårørende. 3. juni kommer Barthe Holst og fortæller om hvordan det er at være gift med en demensramt.
I uge 19 vil Folkebevægelsen for et Demensvenligt Danmark køre en kampagne med fokus på demente i kultur- og fritidslivet.
Demensramte forsvinder ganske enkelt fra de lokale fællesskaber og ender alt for ofte i ensomhed og isolation. Selvom motion, oplevelser og det at dyrke sine interesser i et fællesskab er entydigt godt for vores fysiske og mentale sundhed, så viser undersøgelser, at 83 procent demensramte, trækker sig fra sociale aktiviteter og fritidsliv, efter de har fået diagnosen.

Torsdags Café

 
Torsdag d. 11. april kl. 10 har vi igen Torsdags Café for begyndende demente og deres pårørende på Lindegården. Vi hygger og laver lette aktiviteter efter deltagernes behov.
Du kan se mere om arrangementet og hvordan du tilmelder dig på vores hjemmeside.

Torsdags Café

Foredrag om Kunstig Intelligens

 
14. april kl. 14 kommer Cand. Jur Brian Nygaard Oswald på Lindegården og fortæller os om Kunstig Intelligens.
Vær nysgerrig og kom med til et foredrag, der i lystige vendinger og uhøjtidelige tone, tager os med på en tur rundt i et – for mange ganske nyt univers.
Kunstig intelligens, Chat GPT … hvad kan ældre bruge det til og er det noget, vi skal være bange for eller omfavne?
Husk sidste tilmelding er 10. april.
Se mere på vores hjemmeside.

Foredrag om Kunstig Intelligens

Demens med fokus på de pårørende

 
Demens kan ændre menneskers adfærd, kommunikation og personlighed. Som pårørende påvirkes livet også når man er nær til et menneske med demens. Rollerne skifter, følelser som skyld og skam kan nage, og det kan være svært at finde tid og overskud.
Kom og hør meget mere om hvad der sker for de pårørende d. 6. maj kl. 14 på Lindegården.
Du kan se mere på vores hjemmeside
Tilmelding senest 1. maj.

Demens med fokus på de pårørende

Cykelture

 
7. maj starter vi igen cykelture op. Du skal bare møde op på Lindegårdens parkeringsplads kl. 19 og så cykler vi en tur på ca. en times tid. Alle kan være med.
Se mere på vores hjemmeside.

Cykelture

Ældresagen spiser frokost

 
Denne gang forsøger vi med jazz underholdning. "Jazz for To" kommer og spiller en perlerække af danske melodier i jazzforklædning. Det swinger og det bliver hyggeligt, så skynd dig allerede nu at tilmelde dig.

Du kan se mere på vores hjemmeside. Det er også her du kan se hvordan du tilmelder dig.
Arrangementet er søndag d. 26. maj 2024 fra kl. 12.00 til ca. 14.00 på Lindegården. Sidste frist for tilmelding er 8. maj.

Ældre Sagen spiser frokost
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside