Aeldresagen
 
Hammel

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Med påsken vel overstået og konstituering af bestyrelsen på plads, er vi ved at lægge sidste hånd på programmet for den kommende sæson.
Og I kan godt glæde jer! Programmet er spækket med underholdning og oplevelser. Men også med arrangementer, der giver stof til eftertanke.
Bladet forventes at udkomme i maj, men hjemmesiden opdateres løbende frem til udgivelsen, så I kan følge med der.

Men lige nu er vores dygtige frivillige i fuld sving med både velkendte og nye aktiviteter, fx læsegruppen for mænd, der er kommet godt i gang - og det er i øvrigt stadig muligt at deltage - hver anden mandag i InSide kl. 14-16.

Allerede på fredag starter petanque-sæsonen igen, ligesom de øvrige aktiviteter fortsætter ufortrødent.

Næste torsdag er der jo fællessang i InSide med sange fra Højskolesangbogen med tilmelding 5. april.
Og 25. april er der tilrettelagt en udflugt for ældre tilflyttere til vores område.
Se mere herunder.

Venlig hilsen
Ældre Sagen Hammel

Sange fra den blå

 
Der er kommet en stigende efterspørgsel efter muligheder for at synge sammen, fx de gode sange fra Højskolesangbogen.
Derfor er det med glæde, at vi kan åbne dørene for en glad sangaften 9. april kl. 19 med kendte Jakob Vestager Tybjerg.
Han kommer i InSide med sangens fortælling og fortællingens sang. Sangen og musikken krydres med gode og sjove historier, der relaterer til sangene. Prisen på 100 kr. er som sædvanlig inkl. kaffe og kage.

Tilmelding senest 5. april

Er du ældre tilflytter til Hammel?

 
Så kan du og en evt. hjælper komme med på en hyggelig og spændende forårsrundtur i Favrskov Øst med Mortens busser torsdag, 25. april. Udflugten er støttet af Favrskov kommune, og tidligere borgmester Nils Borring er med som inspirerende turguide
Undervejs gøres stop for en let frokost.
Du skal tilmelde dig senest 17. april - og kan du vælge et ud af tre opsamlingssteder!
Der er begrænsede pladser, og turen skal forudbetales.

Tag på bustur

Hop på bussen og tag med på vandreferie

 
Turen er arrangeret i samarbejde med Vandring for alle og Fyrholt Rejser og foregår med bus til Altes Land, Lüneburger Heide og Ditmarsken.
Endnu en gang har Peder Spørring sammensat en utrolig interessant tur for vandrere og andre interesserede.
Prisen er på 6.995 kr. med helpension og dobbeltværelse samt vandring og kulturelle oplevelser i rigt mål.
Husk tilmelding inden 15. maj!
Se mere herunder for nærmere beskrivelse

Vandring i Tyskland

Danmark Spiser Sammen

 
To gange om året, i ugerne 17 og 45, spiser Ældre Sagen fællesskabet i gang, hvor der er fokus på bekæmpelse af ensomhed.
Allerede 18. april inviterer vi til spisning i Ulstrup. Det er på kroen og tilmeldingsfristen er 12. april.
Den 24. april går det så løs i Sports Caféen, Hammel Idrætscenter, hvor tilmelding skal ske senest 19. april.
Begge steder serveres en god dansk middagsret med kaffe og småkager bagefter.

Se mere her!
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside