|
Årsmødet. Bestyrelsen takker alle deltagerne i årsmødet den 10. marts 2026. Vi havde en god eftermiddag og der var en rar og dejlig stemning under hele mødet. Dirigenten havde svært ved at få stoppet for "snakken" så dagsordenen kunne begynde. Beretningen blev godkendt og alle tiltagene i 2026 blev godt modtaget. De bestyrelsesmedlemmer der var på valg, blev alle genvalgt. Så snart bestyrelsen har konstitueret sig, vil vi informere jer.
Bornholm, fire dages turen, den 18. til 21. maj 2026. Der er stadig ledige dobbeltværelser. Hvis det har interesse så vent ikke for længe. Se mere nedenfor.
Fest for lokalafdelingens medlemmer på Lyngkroen den 17. april 2026. Tilmelding starter mandag den 23. marts 2026 kl. 8.00. Vi skal nok sidde klar ved telefonen. Vi håber på at I vil have lidt tålmodighed, alle skal nok komme igennem. Der er sat 150 billetter til salg. Se mere nedenfor.
Venlig hilsen Ældre Sagen Nykøbing-Rørvig
|