Vi har endnu ledige pladser til vores tur med rundvisning i De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg Slot. Tilmeldingen lukker på mandag 24. marts kl. 12.
Der er tilmelding på hjemmesiden, se link nedenfor.
De Kongelige Repræsentationslokaler sætter rammen for nogle af den kongelige families fester og begivenheder. Det kan være alt fra audiens hver mandag, de flotte nytårskure og storslåede middage, som vi kan se på TV. Vi kommer til at se tronsalen og Bjørn Nørgaards farverige gobeliner, som pryder Riddersalens vægge.
Rundvisningen varer ca. 1 time.
Rundvisningen er ikke egnet for kørestol/rollatorbrugere.
Der er plads til 29 personer og prisen er kr. 155,00 pr. person.
Arrangementsansvarlig: Birgit Bjørnbak, 20 96 94 59.
Venlig hilsen Ældre Sagen Ølstykke
|