Aeldresagen
 
Rødovre

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Så fik vi afholdt vores årsmøde med godt fremmøde. Du kan læse referatet, regnskabet og fremtidigt arbejde på vores hjemmeside. Den nye bestyrelse vil fremgå af næste nyhedsbrev.

I forbindelse med nogle af vores arrangementer er vi klar over flere ikke melder sig til, da de ikke er mobile nok selv til at møde op. Andre er lidt bekymret over at skulle dukke op og ikke rigtig kende nogen. Vi er derfor i en proces med at finde personer, der kunne tænke sig at ville ledsage en eller flere personer til nogen af disse arrangementer. Konkret har vi et behov allerede i forbindelse med Danmark Spiser Sammen 21.4 og 24.4.2026 på Rødovregaard. Hvis du har lyst og lejlighed til at hjælpe med sådan en opgave, hører vi gerne fra dig.
Vi kender ikke det faktiske behov endnu, men det vil blive afklaret i løbet af april.


Venlig hilsen
Ældre Sagen Rødovre

Årsmøde 2026 i Ældre Sagen Rødovre

 
Så fik vi afholdt vores Årsmøde med godt fremmøde.
Du kan læse referatet, regnskabet og fremtidigt arbejde på vores hjemmeside i nærmeste fremtid.

Årsmøder

SÆT KRYDS I KALENDEREN

Torsdagstræf 09.04.2026 - Antarktis - Pingviner og pionerer.

 
Jan Tvernø: Antarktis - Pingviner og pionerer Antarktis var det sidste på kontinent på verdenskortet, der blev udforsket. Her udspillede sig episke kapløb mellem frygtløse polarfarere, hvor skæbnesvangre historier om dårlig forberedelse og fatale beslutninger blev skrevet direkte ind i verdenshistorien. Nogle kom hjem som nationalhelte. Andre vendte aldrig tilbage.Amundsen, Scott, Shackleton, Von Bellingshausen, Drake og Magellan er navne som for altid er vævet ind i myterne om Sydatlanten og Antarktis’ ubønhørlige kræfter.Vi kommer med på en ekstrem sejlads fra verdens sydligste by, Ushuaia, via de omstridte Falklandsøer til South Georgia, som rejser sig i ensom majestæt i det sydlige Atlanterhav.Til sidst venter The Drake Passage. Det uforudsigelige havområde hvor Stillehavet og Atlanterhavet brydes i rasende tumult syd for Kap Horn. Ledere: Anne B Christiansen, tlf. 2370 9161 og Åse Munk Mortensen tlf. 2216 2274.

Hvornår: 09.04.2026
 
Læs mere

SENIOR-BIO i Viften 11.04.2026 - SONG SUNG BLUE

 
Song Sung Blue fortæller den sande historie om Mike og Claire, et umage par fra Milwaukee, der finder hinanden - og meningen med livet - som Neil Diamond-tribute-duoen Lightning & Thunder. Han er en drømmer med glitterjakke, hun har en stemme, der kan røre et helt rum. Sammen jagter de øjeblikket, hvor musikken samler alt. Men som alle gode sange rummer deres kærlighed både dur og mol - og et omkvæd, man aldrig helt glemmer. Efter filmen er der kaffe og kage. Pris: 4 film, kaffe/te og kage kr. 260. Billetsalg fra den 6.12 2025 i Viften. BEMÆRK: Der sælges ikke pladser som løssalgsbilletter.

Hvornår: 11.04.2026
 
Læs mere

Syng Sammen

 
Kom i herligt selskab med sang efter højskolesangbogen og vores eget sanghæfte. Forår 2025: 21. januar, 11. februar, 18. marts og 15. april Tilmelding er ikke nødvendig. Medbring selv drikkevarer/termokande.

Hvornår: 15.04.2026
 
Læs mere

Torsdagstræf 16.04.2026 - Matador og Modernitet - hvordan vi blev dem, vi er?

 
Andreas Christensen: Matador og Modernitet - hvordan vi blev dem, vi er. Tv-serien Matador er blevet folkeeje og former som sådan danskernes fælles bevidsthed om 30’erne og 40’erne i Danmark. Det er der mange gode grunde til. Det er velskrevet og velspillet drama – et stykke Tv-teater, som overlever alle samtidige produktioner. Derudover er Matador fortællingen om danskernes måske vigtigste skridt ind i moderniteten forstået som udviklingen af individets frihed, kønnenes lighed og religionens fritagelse for tvang. Hør et hæsblæsende og morsomt foredrag om en flok fiktive provinsboeres kamp med og mod de strøminiger, som omgiver dem. Og så er spørgsmålet også: Tegner Matador et retvisende billede af Danmark 1928-1947? Ledere: Anne B Christiansen, tlf. 2370 9161 og Åse Munk Mortensen tlf. 2216 2274.

Hvornår: 16.04.2026
 
Læs mere

Danmark Spiser Sammen 21.4.2026

 
SPIS FÆLLESSKABET I GANG I uge 17 afholdes mange arrangementer med titlen Danmark Spiser Sammen. I Rødovre afholdes Lokalafdelingens arrangement både tirsdag d. 21. april og fredag d. 24.4.2026 kl. 12.30 på Rødovregård i LOEN. Billetter à kr. 60 reserveres på telefon 3151 7191 fra kl.10 til 15,tirsdag den 7. april 2026 , og skal afhentes og betales på Højnæsvej 63C, torsdag den 9. april 2026 mellem kl. 13.00 og 15.00.

Hvornår: 21.04.2026
 
Læs mere

Torsdagstræf 23.04.2026 - Legendernes Danmark 2 - Korset og Sværdet.

 
På et torsdagstræf i oktober 2025 hørte vi Anders Lundt Hansen fortælle om de historier vi har fået overleveret om Danmarks tidligste historie i foredraget Legendernes Danmark. Nu får vi lejlighed til at høre fortsættelsen af fortællingen i Foredraget Legendernes Danmark 2. Kristendommens indførelse gjorde på ingen måde Norden til et fredeligere sted. Lindorne snor sig gennem sagnenes verden, og legenderne fortæller om de gamle guders undergang, og om korsfaner der dalede ned fra himlen. Ledere: Anne B Christiansen, tlf. 2370 9161 og Åse Munk Mortensen tlf. 2216 2274.

Hvornår: 23.04.2026
 
Læs mere

Torsdagstræf 30.04.2026 - Vadehavet – Nationalpark og verdensarv.

 
Uwe Lindholdt vil fortælle om hvordan vadehavet og marsken blevet dannet fra sidste istid til i dag. Hvordan tidevand og stormfloder har påvirket naturen og de mennesker, der har levet i marsken og ved Vadehavet? Der fortælles om, hvordan Vadehavet og marsken fungerer som trækkende fugles spisekammer og mange fugles yngleområde og om dyre- og plantelivet i Vadehavet samt menneskers udnyttelse af Vadehavet og marsken. Hvorfor er Vadehavet blevet nationalpark og verdensnaturarv? Hvordan ser fremtiden ud med invasive arter, global opvarmning, hyppigere storme og stigende havniveau? Ledere: Anne B Christiansen, tlf. 2370 9161 og Åse Munk Mortensen tlf. 2216 2274.

Hvornår: 30.04.2026
 
Læs mere

Gåture omkring Damhussøen

 
Der er gåture hver tirsdag året rundt. Vi starter kl. 11.00 foran Rødovregård. Vi slentrer rundt om Damhussøen og nyder det altid gode vejr. Turen varer 1 til 1½ time. Dem der vil, går ind sammen i Engskrænten cafeteria og spiser bagefter (for egen regning).

Hvornår: 24.03.2026
 
Læs mere

KROLF

 
Så skal der spilles KROLF - en mellemting mellem golf og kroket. Vi spiller på en banen ved plejehjemmet Engskrænten hver tirsdag mellem 10:00 og 11:00. Sæsonen stater igen 1. april 2025. Der er stadig plads til flere. Kom og hyg dig med os. Kun for medlemmer af Ældre Sagen

Hvornår: 07.04.2026
 
Læs mere

Petanque-mandag

 
Vi er et hold, der spiller på banerne ved Jyllingevej 128. Hver mandag fra 12.00-15.00 – Til foråret 2026 begynder holdet igen med at spille d. 13. april, Vi bliver ved, indtil det bliver for koldt, senest 27. okt., 2025. Kom og vær med! Alle er velkomne. – Leder: Peer Bring, 2248 6286.

Hvornår: 13.04.2026
 
Læs mere
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside