Aeldresagen
 
Samsø

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
På tirsdag er der årsmøde med beretning om hvordan 2024 forløb, om afdelingens økonomi og information om planerne for 2025, samt valg til ny bestyrelse og suppleanter. Det har været et aktivt år, med mange arrangementer, udflugter og flere nye aktiviteter. Det kommer vi til at tale mere om på Årsmødet, så vi håber at se jer på tirsdag.


Venlig hilsen
Ældre Sagen Samsø

Sundhed og Trivsel

 
Ældre Sagen og Samsø Fitness fik sammen etableret flere hold med Fitness for Ældre, som indtil nu har haft 35 deltagere og det er noget vi kommer til at fortsætte med til næste år. I april vil vi starte et cykelhold med udgangspunkt ved Medborgerhuset. Vi fik i 2024 etableret Ældre telefonen, hvor man anonymt kan ringe ind og tale med nogen, hvis livet er lidt træls.

Ældrepolitik

 
Et Ældrepolitisk udvalg er under opbygning på Samsø. Det er hensigten, at det skal tilse implementeringen af den nye Ældrelov, da beslutningerne i høj grad er lagt ud til kommunerne. Hovedformålet med det nye Ældrepolitiske udvalg er sammen med Seniorrådet at medvirke til, at alle pensionister på Samsø får en værdig ældrepleje.

Arrangementer i 2025

 
Vi kommer til at afholde arrangementer som i 2024, hvor turen i maj kommer til at gå til Morten Korch museet ved Grønhøj kro og en tur på Kongenshus Hede. Musik arrangement bliver som en revy i Besser forsamlingshus.

Frivillige

 
Vi har i år fået flere frivillige, og det er godt, men lige nu søger vi en ekstra instruktør til Stole gymnastik ca. 2 timer hver anden uge. Vi kunne også godt bruge en ekstra Bisidder til løbende opgaver. Hvis I er interesserede så kontakt os, vi tilbyder selvfølgeligt både sparring og uddannelse på et af Ældre Sagens kurser.

Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside