Aeldresagen
 
Videbæk

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Så er det igen tid til Årsmøde i lokalafdelingen for Ældre Sagen i Videbæk. Det foregår onsdag den 13. marts 2024 fra kl 19 i Videbæk Idræts- og Fritidscenter, Vestervang 28, 6920 Videbæk.
Alle medlemmer af Ældre Sagen, der er bosiddende i Ringkøbing-Skjern kommune har adgang. Husk at medbringe dit medlemskort til mødet.
Dagsorden er ifølge vedtægterne. Og der er gratis adgang til årsmødet for alle medlemmer.
Efter årsmødet serveres et lettere traktement og derefter underholdning.
Kom til årsmødet og gør din indflydelse gældende. Du er meget velkommen til at komme med forslag til nye aktiviteter og arrangementer.
På grund af bespisningen er tilmelding nødvendig til: Agnethe F. Andersen på 5177 8161 eller ejv.net@6920net.dk
Tilmelding skal ske senest den 9. marts 2024.
Hvis du tilmelder dig telefonisk skal det ske på hverdage fra mandag til fredag i tidsrummet kl 08.00 til 10.00

Fire dages tur til Dresden

 
Sammen med Ans Rejser arrangerer Ældre Sagen i Videbæk en 4 dages tur til Dresden fra den 15. til 18. september 2024.
Du kan få mere information om denne spændende tur ved at skrive eller ringe til Tage Jensen på: 2251 8555 eller fm.videbaek.681@aeldresagen.dk.
Tilmeldings- og betalingsfristen til turen er 1. maj 2024; på grund af de mange aftaler der skal på plads inden afrejse.
Så er du interesseret skal du kontakt Tage Jensen snarest muligt.

Se mere om denne spændende tur her

Aflysning - Smagen af Danmark festival

 
Årsprogrammet 2024 for Ældre Sagen i Videbæk indeholder en oplevelsesdag i Herning den 24. maj som kaldes "Smagen af Danmark Festival".
Dette arrangement er desværre blevet aflyst af arrangørerne Ans rejser
Der arbejdes i Ældre Sagen på højtryk på at finde et alternativt arrangement. Men på nuværende tidspunkt er det ikke afklaret hvad det bliver.
Hold godt øje med vores hjemmeside for at se hvad dette alternative arrangement bliver.

Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside