|
Kom og hør et spændende foredrag, dialog og spørgsmål om Hospice Sønderjylland tirsdag den 24. februar 2026 kl. 14.00 - 16.00 på Skovrestaurant Skyttegården.
Fra Hospice Sønderjylland kommer en sygeplejerske, som vil fortælle om ophold og hvordan personale og de mange frivillige sørger for hygge omkring patienterne. I Jydske Vestkysten den 18. september 2025 har der været en artikel, hvor hospicechef Helle Lehmann fortæller om, at næsten hver 4. patient kommer hjem igen efter et omsorgsfuldt ophold på Hospice Sønderjylland.
Indlæggelse på Hospice er for patienter med en livstruende sygdom, der er ledsaget af komplekse palliative problemstillinger. Hospice arbejder for, at patienter og pårørende skal opleve nærvær, tryghed og livskvalitet.
Pris for deltagelse til foredraget er kr. 125,00 for medlemmer og kr. 150,00 for ikke medlemmer. Der vil blive serveret kaffe og lagkage.
Du kan tilmelde dig ved at klikke på nedenstående link "Tilmelding Foredrag Hospice Sønderjylland".
Venlig hilsen Ældre Sagen Aabenraa
|