Aeldresagen
 
Ikast

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Vi har i den seneste måned virkelig oplevet at det stadig kan blive VINTER i Danmark. Nu går længslen mod foråret.! Og hvilket forår???

I går fremlagde regeringen på et stormøde i Fredericia det længe ventede oplæg til en ny ældrereform.

Overskriften hedder ' du bliver aldrig for gammel til at have det godt'.

Det kan vi bestemt ikke være uenige i. Vi håber da virkelig også, at det vil lykkes at skabe nogle bedre rammer og vilkår for de ældre, som er afhængige af andres omsorg og pleje.

Det er også vigtigt, at vi i fællesskab medvirker til at skabe respekt om jobbene i sundheds og ældreplejen, og værdsætter de personer der udfører dem.

Vi venter spændt på at se, hvilke resultater den nye reform vil føre med sig.

6.2 kl. 14 - Kom til giro 413 på Ikast bibliotek

 
Eftermiddags hygge på biblioteket.

Kom og syng med på alle de dejlige danske sange, vi kender fra giro 413.

Henrik Kjær fra Riz Raz event tager os med på en tur rundt i de gamle sange. Der er rig mulighed for en glad eftermiddag med sang og musik.

I pausen er der kaffe og kage.

Husk tilmelding senest 4.2

Læs mere om giro 413 arrangementet

7.3.24 Bustur til Bøgehøj kursuscenter i Ebeltoft

 
Vi besøger Salling-gruppens kursuscenter, hvor afgangseleverne har opført BUTIK BØGEN som en del af deres fagprøve.

Der er et stort udvalg af varer. Kun mobilepay-betaling i Butik Bøgen.

Der kan købes frokost i den tilhørende Bistro.

Efterfølgende rundvisning på Maltfabrikken. se https://maltfabrikken.dk/

Turen gennemføres kun, hvis der er mindst 40 deltagere og indeholder ingen forplejning.

Hurtig tilmelding af hensyn til bus reservation.

Se hvor du tilmelder dig til turen til Bøgehøj, Ebeltoft

Årsmøde 13.3 kl. 19.00 i kantinen på Handelsskolen

 
Du er velkommen til årsmødet den 13.3, kl. 19.00 i Handelsskolens kantine, Bøgildvej 12, Ikast.

Dagsordenen fremgår af nedenstående link.

Ønsker du at deltage i det lette traktement som serveres i forbindelse med årsmødet, er tilmelding nødvendig.

Årsmødet er kun for medlemmer.


Dagsorden til årsmødet 13.3, kl. 19.00

Bustur 24.3.24 til et besøg på TV2 Odense

 
Vi skal besøge Kvægtorvet i Odense og høre om historien der startede i 1988 hvor TV2 gik i luften.

Her fik Danskerne som noget nyt to offentlige landsdækkende tv-kanaler at vælge imellem.

Der bliver rundvisning på Kvægtorvet og desuden kommer vi i det store aktualitetsstudie, hvorfra TV 2 bl.a. sender større sportsudsendelser og 'Station 2' mv.

Tilmelding senest 1/3-24.

Se programmet for turen til TV2 Odense

Andre arrangementer/aktiviteter

 
Flere har efterspurgt om det var muligt, om Ældresagen kunne udbyde et kursus i tysk.

Ja, hvis der er et tilpas antal deltagere.

Er du interesseret, så skriv til lisn1192@gmail.com - oplys samtidig om du er begynder eller lettere øvet.
............

I samarbejde med andre forsøger vi at etablere en reparations cafe i Ikast. Vil du være med i opstarten, så kontakt Marianne på Ikast Bibliotek, tlf. 99605128.

Venlig hilsen
Ældresagen i Ikast



Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside