Bestyrelsesmedlem - Kasserer
Ældre Sagen Nørre Djurs søger et nyt bestyrelsesmedlem til lokalafdelingen i marts 2026 Ældre Sagen i Nørre Djurs har knap 1.500 medlemmer, og ca. 1/3 bruger vores lokale tilbud, som omfatter; socialhumanitært arbejde, motion og kultur. 56 engagerede frivillige driver lokalafdelingens indsatser, som også omfatter det ældre- og sundhedspolitiske indflydelsesarbejde overfor kommunen, som vi driver i samarbejde med to andre lokalafdelinger i Norddjurs Kommune. Vores arbejde har en reel indflydelse på mange seniorers trivsel. I spidsen for arbejdet er vi en bestyrelse bestående af fem bestyrelsesmedlemmer. Til det nye foreningsår, som begynder i marts 2026 søger vi 2 -3 nye bestyrelsesmedlemmer, som vil være med til at forme fremtiden for vores medlemmer. Vi stræber efter at have et godt arbejdsfællesskab og en god trivsel. Vi søger et nyt bestyrelsesmedlem, som skal understøtte lokalafdelingens arbejde med: REGNSKABS FUNKTIONEN: ( som afløser for vores nuværende kasserer marts 2027) Ældre Sagen består af over 1 million medlemmer og drives sammen med lokalafdelingernes bestyrelser af et landssekretariat, fagkonsulenter og en lokal foreningskonsulent. Det betyder, at vi har en professionel organisation i ryggen, som vil hjælpe bestyrelsen i alle situationer. Bestyrelsesmedlemmer vælges for 2 år ad gangen på foreningens årsmøde i marts måned.
Hvornår: Fra 21.01.2026 til 12.03.2026
|