Kære mand 60+
Ældre Sagen vil gerne byde dig velkommen indenfor i Gubbernes fortællekrog.
Her får du mulighed for at få en god historie og en snak i en lille gruppe på mellem seks og otte deltagere. Med afsæt i dagens fortælling vil vi sammen snakke om alt mellem himmel og jord. Det eneste du skal, er at møde op, lytte og tale med om det, du lige har hørt. Oplæsningen af dagens fortælling klarer læseguiden. Hun vil også hjælpe den efterfølgende samtale på vej. Vi kalder det Gubbernes fortællekrog.
Det er en del af projektet ”Mænd læser litteratur”, der er blevet til i samarbejde mellem Ældre Sagen, Læseforeningen og TrygFonden. Grib muligheden for at få en god historie og deltag i en samtale med mænd 60+, der alle har gået i ”livets skole”. Det kræver ingen forberedelse eller forhåndsviden om litteratur at deltage, blot en lyst til at tale med andre om de personlige erfaringer, tanker og følelser, fortællingen vækker.
|