Aeldresagen
 
Rødovre

Nyt fra din lokalafdeling

 

Kære medlem

 
 
Vi ønsker hermed alle et godt nytår og håber at servicere jer alle i 2026.

Mulig ny aktivitet under overvejelse:
Vi eftersøger en eller flere frivillige der vil stå for opstart af et stolegymnastik hold. Hvis det er noget for dig så kontakt Sven Arne Steffensen på tlf. 24651030 eller sasteffensen@26b.dk
Det er selvfølgelig de nye regler for privates afholdelse af motionskurser der måske vil få flere til at ønske at det skal ske i vores regi hvor det ikke vil blive momsbelagt idet det jo ikke er kommercielt.

Se vores hjemmeside for alle de andre aktiviteter der ikke er nævnt her i nyhedsbrevet.


Venlig hilsen
Ældre Sagen Rødovre

SÆT KRYDS I KALENDEREN

Torsdagstræf 08.01.2026 - Om mit liv før jeg kom til Rødovre

 
Britt Jensen er født og opvokset i Nakskov i en traditionel arbejderfamillie, hvor hendes far var fagforeningsformand og hendes mor var hjemmegående husmor. Som barn oplevede hun, hvordan arbejdsløshed kan knække familier og lokalsamfund – men også, hvordan foreningslivet og fællesskabet kan løfte og skabe nye muligheder. Det har givet Britt Jensen styrken og troen på, at man i politik finder de bedste løsninger sammen – gennem dygtige medarbejdere, frivillige ildsjæle, politikere og medmennesker, der tager ansvar for hinanden. Hør Britt Jensen fortælle om sin opvækst og hvordan hendes oplevelser som barn har drevet hendes politiske engagement. Ledere: Anne B Christiansen, tlf. 2370 9161 og Åse Munk Mortensen tlf. 2216 2274.

Hvornår: 08.01.2026
 
Læs mere

MAD-HYGGE-MENU 13.1.2026

 
Madhygge i Kostalden på Rødovregaard tirsdag den 13. januar 2026 - Kl. 12.30 Menu: Flæskesteg med brunede og hvidekartofler, rødkål og sovs.Ris a la mande med kirsebærsovs

Hvornår: 13.01.2026
 
Læs mere

Herreværelset 14. januar 2026

 
Et hyggeligt, deltagerorienteret program med film, Quiz og hyggeligt samvær. I indkaldelsesbrevene vil der komme mere dybtgående information om programmet for de enkelte møder. Den 14. januar er det indlagte foredrag – ”Cykeltur på tværs af USA” – v/ Peter Møller

Hvornår: 14.01.2026
 
Læs mere

Torsdagstræf 15.01.2026- Mosaikkens forunderlige verden

 
Klassisk mosaik har en lang tradition for at fortælle om hverdagslivet, magten og religionen. Italien har været og er stadig den centrale nerve i udviklingen af mosaik. I dag har mosaikken et nyt og moderne udtryk, men fortæller stadig historier. Birthe Hyldborg er mosaikkunstner, bosiddende i Rødovre og har et mosaikværksted i Vanløse. Først introducerer hun dig for mosaik som klassisk historiefortælling og håndværk. Efterfølgende fortæller hun om moderne mosaik og viser, hvordan hun selv arbejder med kunstformen. Ledere: Anne B Christiansen, tlf. 2370 9161 og Åse Munk Mortensen tlf. 2216 2274.

Hvornår: 15.01.2026
 
Læs mere

Syng Sammen

 
Kom i herligt selskab med sang efter højskolesangbogen og vores eget sanghæfte. Forår 2025: 21. januar, 11. februar, 18. marts og 15. april Tilmelding er ikke nødvendig. Medbring selv drikkevarer/termokande.

Hvornår: 21.01.2026
 
Læs mere

Torsdagstræf 22.01.2026 - Henry Herup og ”Mands drøm”

 
Kom tæt på en af Danmarks mest elskede kunstnere, når kunstformidler Christina Klestrup fra Heerup Museum dykker ned i Henry Heerups mangfoldige liv og virke. Heerup står som en ener i dansk kunsthistorie med fødderne solidt plantet i både avantgardens og folkelighedens muld. I dette foredrag kan du opleve begge sider af den populære kunstner, samt høre mere om hans levede liv og rolle i dansk modernisme, Helhesten og Cobra-gruppen. Vær med på en visuel rejse ind i Heerups kunstneriske univers via Familie, Krig, Kærlighed og Natur – de fire temaer i jubilæumsudstillingen Mands Drøm, som, for egen regning, kan besøges efter foredraget. Ledere: Anne B Christiansen, tlf. 2370 9161 og Åse Munk Mortensen tlf. 2216 2274.

Hvornår: 22.01.2026
 
Læs mere

Torsdagstræf 29.01.2026 - Halfdan Rasmussen

 
Halfdan Rasmussen kom på 5 kr. frimærket med: ”Jeg skriver sjove digte, jeg skriver osse triste – de første læser andre folk – selv læser jeg de sidste”. Halfdan Rasmussen er nok mest kendt for børnerimene bl.a. Den lille frække Frederik, Rapanden Rasmus og Tosserier, men også den alvorlige Halfdan er fantastisk. Lillian Hjort-Westh fra Bornholms Højskole vil fortælle om hans forfatterskab. Ledere: Anne B Christiansen, tlf. 2370 9161 og Åse Munk Mortensen tlf. 2216 2274.

Hvornår: 29.01.2026
 
Læs mere

Skomuseet

 
Mandag den 16. februar 2026 kl. 10.15 vil der være rundvisning på Skomuseet i Hellerup, Vespervej 40, Hellerup. Rundvisningen vil vare ca. 2 timer. Prisen er 50 kr. pr. person inkl. kaffe/te. Max 15 personer. Køb af billetter online på lokalafdelingens hjemmeside eller på kontoret Højnæsvej 63C, torsdag den 5. februar 2026 kl. 13.00-15.00. Turleder, Karin Nielsen, mobil 2163 7599

Hvornår: 16.02.2026
 
Læs mere

Lettere, sund madlavning for mænd og kvinder 60+

 
Vi fortsætter vores kursus i madlavning for M/K hold i skolekøkkenet på Rødovre Skole Vi mødes onsdage i lige uger, tidsrummet kl. 16.00-19.30. Der er ingen deltagerbetaling dog betaler vi 60,- ved hver mødegang for indkøb af råvarer.

Hvornår: 05.01.2026
 
Læs mere

MAD-HYGGE-DAG i Kostalden

 
Vi fortsætter succesen med mad-hygge-dagene under temaet ”Ingen skal spise alene”. Kom til et par hyggelige timer og nyd den dejlige mad og den gode samtale i Kostalden på Rødovregård. Efter maden drikker vi en kop kaffe eller te med en småkage til. Vi trækker også lod om blomsterne på bordene. Kom og træf nye venner. Vi har plads til 60 personer. I efteråret starter vi tirsdag den 9. september, og fortsætter tirsdage i ulige uger til og med den 2. december. Efter jul fortsætter vi tirsdage i ulige uger fra den 13. januar 2026 til og med den 24. marts 2026. Prisen for mad, kaffe og småkager er 60 kr. Billetsalg på Hovedbiblioteket fra mandag til og med lørdag i ugen før, samt (måske) i et meget begrænset antal ved vores torsdags-træf. Leder: Karin Nielsen, tlf. 2163 7599.

Hvornår: 06.01.2026
 
Læs mere
Se alle aktiviteter og arrangementer


Besøg vores hjemmeside